Salme 25

1 En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.

Ra Anumzamoka kagrite nagu namena eri'na e'na ama nunamuna nehue.

2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.

Kagra nagri Anumza mani'nanke'na, kagrite namentintia nehue. Kagra natrege'na nagazegura osaneno. Hanki ha' vaheni'a zamatrege'za, hara hu nagate'nere'za musena osiho.

3 Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.

Kagrite'ma amuha nehu'za zamentintima nehaza vahera zmatresnanke'za, zamagazegura osugahaze. Hianagi kagri'ma ha'ma renegantaza vahe'mo'za, osuga zamavu zamava'ma hu'naza zanku zamagesa nentahi'za zamagazegura hugahaze.

4 Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.

Ra Anumzamoka knare kavukva zana naveri nehunka, Kagri'ma kavaririnua kana rempi hunamio.

5 Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.

Tamage nanekeka'afi kegava hunka navrenka nevunka, anankema amage'ma antesnua zana rempi hunamio. Na'ankure kagra nagri Anumza mani'nenka, nagu'vazinka ete nenavrane. Ana nehanku maka knafina Kagrama nazama hananku, amuhara nehue.

6 Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.

Ra Anumzamoka kasunku zanku'ene vagaore kavesi zankura kageraokanio. Na'ankure ana kavukva zana korapa knareti hume enka, meninena ana kavukvara nehane.

7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!

Ra Anumzamoka, ko'ma mofavrema mani'nenama hu'noa kumi'ene kefo avu'ava zani'a, vagaore kavesizanku kagesa nentahinka kumini'a atrenanto. Na'ankure Ra Anumzana Kagra kasunku Anumza mani'nane.

8 Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.

Ra Anumzamo'a knare hu'neno fatgo hu'neankino, kumi'ma nehaza vahera rempi huzamige'za, agri avesi'zana amage nentaze.

9 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.

Zamavufgama anteramiza maniza vahera, fatgo avu'ava huno kegava huzmanteno zamavareno nevuno, Agra'a avu'ava zana rempi hunezamie.

10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.

Ra Anumzamofo kasegene trakenema amage'ma nentaza vahera, agra vagaore avesi zanteti zamavesi nezamanteno, hugahue huno'ma huzmante'nea ke'are oti'neno anaza nehia Anumza mani'ne.

11 For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.

Ra Anumzamoka, nagri kumira rama'a me'neanagi kagri kagimofo knare zanku kagesa nentahinka, muse hugantoanki kumini'a eri atrenanto.

12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.

Iza'o Ra Anumzamofonku'ma koro'ma hunte'nesnia vahera, Agra'a huhampri'nesia kante vuo huno huntenigeno vugahie.

13 Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.

Ana vahe'mo'za knare nomani'zampi nemanisnage'za, zamagrama kase zamantesnaza vahe'mo'za ama mopa erisanti hare'za so'e hu'za manigahaze.

14 Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.

Ra Anumzamo'a agriku'ma koro nehu'za, agri agoragama nemaniza vahera, zamatrege'za agri rone'a nemanizageno, oku'a me'nea kasege'a eri ama huno nezamasamie.

15 Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.

Maka zupa nazama hanigu Ra Anumzamofonteke navua nentoe. Na'ankure nagri'ma nazeri traka'ma hunaku'ma hania kukompintira nazeri atregahie.

16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.

Ra Anumzamoka rukrahe hunka nenagenka, kasunkura hunanto. Na'ankure nasuzampi mani'noe.

17 Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!

Nagri nagu'afima me'nea knazamo'a ome ra huno nevie. Ana knafima manine'na antahintahi hakarema nehua zampintira, katufenka navre atro.

18 Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!

Knazamo nazeri havizama nehige'na, narimpa knafima mani'noa zana nenagenka, maka kumini'a eri atrenanto.

19 Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.

Nagri ha' vahera rama'a efore nehu'za, nagri'ma ha'ma renenante'za zamavesrama hunantaza zana kagra ko.

20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.

Kagra nagu'nevazinka kegava hunka navrenka vuo. Natrege'za nazeri nagaze osiho. Na'ankure Kagripi e'na eme franekue.

21 Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.

Fatgo avu'avazamo'ene, mani fatgoma huno mani avu'azamo kegava hunantegahie. Na'ankure nagra nazama hanankura kagriku amuhara nehue.

22 Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!

Anumzamoka maka Israeli vahe'ma mani'naza kna zampintira kasunku huzmantenka ete zamagu'vazinka zamavro.