Salme 25
1 En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
Von David. Zu dir, o HERR, erheb’ ich meine Seele,
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
mein Gott, auf dich vertraue ich:
3 Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
Nein, keiner, der auf dich harrt, wird enttäuscht; enttäuscht wird nur, wer dich treulos verläßt. –
4 Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
Tu mir kund, o HERR, deine Wege, deine Pfade lehre mich!
5 Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
Laß mich wandeln in deiner Wahrheit und lehre mich, denn du bist der Gott meines Heils: deiner harre ich allezeit. –
6 Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
Gedenke der Erweise deines Erbarmens, o HERR, und daß deine Gnadenverheiße aus der Urzeit stammen;
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
gedenke nicht der Sünden meiner Jugend und meiner Vergehen: nein, nach deiner Gnade gedenke meiner um deiner Güte willen!
8 Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
Gütig und aufrichtig ist der HERR; darum weist er den Sündern den rechten Weg,
9 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
läßt Bedrückte wandeln in richtiger Weise und lehrt die Dulder seinen Weg.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Alle Pfade des HERRN sind Gnade und Treue denen, die seinen Bund und seine Gebote halten.
11 For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
Um deines Namens willen, o HERR, vergib mir meine Schuld, denn sie ist groß! –
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
Wie steht’s mit dem Mann, der den HERRN fürchtet? Dem zeigt er den Weg, den er wählen soll.
13 Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
Er selbst wird wohnen im Glück, und seine Kinder werden das Land besitzen.
14 Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
Freundschaft hält der HERR mit denen, die ihn fürchten, und sein Bund will zur Erkenntnis sie führen. –
15 Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
Meine Augen sind stets auf den HERRN gerichtet, denn er wird meine Füße aus dem Netze ziehn.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
Wende dich mir zu und sei mir gnädig! Denn einsam bin ich und elend.
17 Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
Die Ängste meines Herzens sind schwer geworden: o führ’ mich heraus aus meinen Nöten!
18 Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
Sieh mein Elend an und mein Ungemach und vergib mir alle meine Sünden! –
19 Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
Sieh meine Feinde an, wie viele ihrer sind und wie sie mich hassen mit frevlem Haß.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
Behüte meine Seele und rette mich, nicht enttäuscht laß mich werden: ich traue auf dich!
21 Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
Unschuld und Redlichkeit mögen mich behüten, denn ich harre deiner, o HERR! –
22 Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
O Gott, erlöse Israel aus allen seinen Nöten!
