< Salme 25 >

1 En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
Von David. - Nach Dir verlangt mich, Herr.
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
Mein Gott, auf Dich nur hoffe ich. Laß nimmer mich zuschanden werden! Laß meine Feinde über mich nicht jubeln!
3 Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
Nicht einer, der auf Dich vertraut, wird je zuschanden. Doch leer gehn aus die Abgefallenen.
4 Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
Belehre, Herr, mich über Deine Wege! Gewöhne mich an Deine Pfade!
5 Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
In Deiner Treue leite mich! Gewöhne mich daran! Denn Du bist meines Heiles Gott; stets hoffe ich auf Dich. -
6 Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
Gedenke Deiner Liebe, Herr, und Güte! Sie sind von Ewigkeit.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
Gedenk nicht meiner Jugendsünden, meiner Missetaten nicht! Gedenk mir dessen nur, was Deiner Gnade würdig ist, um Deiner Güte willen, Herr! -
8 Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
Der Herr ist gütig und wahrhaftig; drum zeigt er Irrenden die rechte Bahn.
9 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
Bedrückte leitet er, wie's richtig ist, gewöhnt an seinen Weg die Dulder.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Des Herrn Wege all' sind Lieb' und Treue für die, die seinen Bund und seine Lehren halten. -
11 For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
Um Deines Namens willen, Herr, vergib mir meine Schuld, so groß ist sie! -
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
Ist irgendwo ein Mann in Furcht des Herrn, so zeigt er ihm den Weg, den jener wählen soll.
13 Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
Ihm ist das Glück auch hold; sein Stamm ererbt das Land.
14 Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
Des Herrn Geheimnis eignet denen, die ihn fürchten; in seinen Bund weiht er sie ein.
15 Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
Mein Auge schaut stets auf den Herrn; denn meine Füße kann er vor dem Netz bewahren.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
Schau her auf mich! Sei gnädig mir! Verlassen bin ich, elend.
17 Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
Erweitere mein beklemmtes Herz! Aus meinen Nöten rette mich!
18 Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
Schau meine Pein, mein Elend an! Vergib mir alle meine Sünden! -
19 Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
Betrachte meine Feinde, welche Menge, den Haß, wie furchtbar sie mich hassen!
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
Mein Leben schirme, rette mich, damit ich nicht zuschanden werde! Ich harre Dein.
21 Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
Mir bleibe Unschuld! Mir bleibe Redlichkeit! Ich harre Dein.
22 Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
Erlöse Israel aus allen seinen Nöten, Gott!

< Salme 25 >