Salme 25
1 En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
De David. O Éternel, j'élève mon âme à toi.
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
Mon Dieu, je mets en toi ma confiance: Que je ne sois pas couvert de confusion! Que mes ennemis ne se réjouissent pas à mon sujet!
3 Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
Non, aucun de ceux qui s'attendent à toi Ne sera couvert de honte; Mais ils rougiront tous de honte, Ceux qui se révoltent injustement contre toi.
4 Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
Éternel, fais-moi connaître tes voies; Enseigne-moi tes sentiers!
5 Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
Fais-moi marcher dans la voie de ta vérité, et instruis-moi; Car tu es le Dieu de mon salut: Je m'attends à toi chaque jour.
6 Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
Éternel, souviens-toi de tes compassions et de tes bontés; Car elles sont de tout temps.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
Ne te souviens pas des fautes de ma jeunesse, ni de mes péchés; Souviens-toi de moi, dans ta bonté, A cause de ta bienveillance, ô Éternel!
8 Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
L'Éternel est bon et droit; C'est pourquoi il montrera le chemin aux pécheurs.
9 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
Il fera marcher les humbles dans la justice; Il enseignera sa voie aux humbles.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Tous les sentiers de l'Éternel ne sont que bonté et fidélité, Pour ceux qui gardent son alliance et ses commandements.
11 For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
Pour l'amour de ton nom, ô Éternel, Tu pardonneras mon iniquité, bien qu'elle soît grande!
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
Quel est l'homme qui craint l'Éternel? L'Éternel lui enseignera le chemin qu'il doit choisir.
13 Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
Son âme reposera au sein du bonheur. Et sa postérité possédera la terre.
14 Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
Le secret de l'Éternel est pour ceux qui le craignent. Et il leur fait connaître son alliance.
15 Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
Mes yeux regardent sans cesse vers l'Éternel; Car il dégagera mes pieds du filet.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
Tourne-toi vers moi, prends pitié de moi; Car je suis seul et misérable!
17 Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
La détresse de mon coeur augmente: Délivre-moi de mes angoisses!
18 Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
Vois ma misère et mon tourment. Et pardonne tous mes péchés!
19 Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
Vois combien mes ennemis sont nombreux Et de quelle violente haine ils sont animés contre moi.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
Garde mon âme et délivre-moi! Que je ne sois pas couvert de honte; Car j'ai cherché un refuge auprès de toi!
21 Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
Que l'intégrité et la droiture me protègent; Car j'ai mis mon espoir en toi!
22 Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
Dieu, délivre Israël De toutes ses détresses!
