Salme 25
1 En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
Af David. HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig,
2 Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
min Gud, jeg stoler paa dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
3 Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
Nej, ingen som bier paa dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
4 Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
Lad mig kende dine Veje, HERRE, lær mig dine Stier.
5 Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
Led mig paa din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig paa dig.
6 Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Naade, den er jo fra Evighed af.
7 Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
8 Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
9 Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
10 Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Alle HERRENS Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
13 Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
selv skal han leve i Lykke og hans Sæd faa Landet i Eje.
14 Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
15 Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
Vend dig til mig og vær mig naadig, thi jeg er ene og arm.
17 Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
18 Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
19 Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
20 Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider paa dig, lad mig ikke beskæmmes.
21 Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier paa dig, HERRE.
22 Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
