Salme 22
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind”; en Psalme af David.
Nkunga Davidi kuidi pfumu minyimbidi, wuyimbidila wawu mu nningu wu beti tedilanga “Nsuma wu nsuka”. Nzambi ama, Nzambi ama, bila mbi wundiekuididi e? Ayi bila mbi wididi thama mu kambu ku phukisa e? Ayi bila mbi wididi thama mu kambu wa maniongo mama e?
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
Nzambi ama, ndinyamikina va muini, vayi wukadi vutula mvutu. Va builu, ndivuandanga ko dio sui.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
Vayi ngeyo wubieko banga wunlongo. Ngeyo nzitusu wu Iseli.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
Mu ngeyo bakulu beto batula diana diawu. Batula diana diawu mu ngeyo ayi wuba kula.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
Kuidi ngeyo bayamikina ayi ngeyo wuba vukisa. Mu ngeyo batula diana diawu ayi basia fuisu tsoni ko.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
Vayi minu, ndidi kiela vayi bika mutu. Babakala balembo mvuezi, batu balembo ndenzi.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
Babo bobo beti kumbona beti ku tsekinina. Beti finga. Beti nikuna mintu:
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
“Kuidi Yave keti tula diana diandi buna bika kamvukisa, bika kankula bila khini keti mona mu niandi.”
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham”!
Vayi, ngeyo wuthotula mu vumu; wuvanga ti nditula diana diama mu ngeyo banga va thulu yi ngudi ama.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
Tona ndibutuka ndiyekulu kuidi ngeyo tona mu vumu ki ngudi ama. Tona mu vumu ki ngudi ama, ngeyo wuba Nzambi ama.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Kadi kuthatukila bila ziphasi zifikimini, bila kuisi ko mutu wulenda sadisa.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Zingombi ziwombo zimbakala zinzungididi, zingombi zi Basani zinzungididi.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
Mu kunga ku khosi yeti kanzuna bulu miunu miawu midi mizibuka ngolo mu diambu diama
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
Mbeni dukuka banga nlangu ayi mimvesi miama mioso mivasukidi. Ntimꞌama widi banga mafuta beti vindanga mu mabaya. Wulembo siuti mu khati yi nitu ama.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
Zingolo ziama zilembo yumi banga tini ki nzungu tuma ayi ludimi luama lunemi mu munu ama. Ngeyo wuthula mu mbungi-mbungi yi lufua.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
Zimbwa zinzungididi, Nkangu wu batu bambimbi banzungididi. Batobudi mioko miama ayi malu mama.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
Ndilenda tanga mimvesi miama mioso. Batu beti kutsungimina ayi balembo thadi.
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
Balembo kabana bawu na bawu minlele miama ayi balembo budila yunga kiama tsombo.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
Vayi ngeyo Yave, kadi ba thama. Ngeyo zingolo ziama ayi yiza nsualu mu kutsadisa.
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
Kula luzingu luama mu sabala; luzingu luama lu thalu mu luyalu lu zimbua.
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Wukhudi mu munu wu khosi wuphukisa mu ziphoka zi ziphaka.
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
Ndiela yolukila dizina diaku kuidi bakhomba baama; ndiela ku zitisa va khatitsika lukutukunu.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Beno lunkinzikanga Yave, bika lunzitisa! Beno babo luidi mu nkuna Yakobi, bika lunkinzika! Beno babo luidi mu nkuna wu Iseli, bika lunzitisa.
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
Bila kasia lenza ko ayi kasia kakumukina ko ziphasi zi mutu widi mu phasi; kasia kunsuekila zizi kiandi ko vayi weti wa yamikina kuandi bu keti tomba lusadusu.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Kuidi ngeyo kueti totukila minzitusu miama mu lukutukunu lunneni va ntuala bobo beti ku kinzika, ndiela dukisa zitsila ziama.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
Minsukami miela dia ayi miela yukuta. Bobo beti tomba Yave bela kumvana nzitusu. Bika mintima mieno mizinga mu zithangu zioso!
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
Zitsuka zioso zi ntoto ziela tebuka moyo; Ziela baluka kuidi Yave. Batu ba makanda moso bela buongama va ntualꞌaku.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
Bila Kipfumu kidi kuidi Yave; niandi wunyadilanga makanda.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
Batu boso badi kimvuama ba ntoto bela dia ayi mamvawu bela buongama. Babo bankulukanga mu mbungi-mbungi bela komvama va ntualꞌandi; bobo bankambu baka bu zingisila luzingu luandi bawu veka.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
Nkuna wela ku nsadila. Batu bela samuna mambu matedi Yave kuidi tsungi yinkuiza.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
Bela yolukila busonga buandi kuidi batu bobo babutukidi ko. Bila niandi wuvanga mambu mama.
