Salme 22

1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind”; en Psalme af David.

Al Músico principal, sobre Ajeleth-sahar: Salmo de David. DIOS mío, Dios mío, ¿por qué me has dejado? ¿[por qué] estás lejos de mi salud, y de las palabras de mi clamor?

2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

Dios mío, clamo de día, y no oyes; y de noche, y no hay para mí silencio.

3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

Tú empero eres santo, tú que habitas [entre] las alabanzas de Israel.

4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

En ti esperaron nuestros padres: esperaron, y tú los libraste.

5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

Clamaron á ti, y fueron librados: esperaron en ti, y no se avergonzaron.

6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

Mas yo soy gusano, y no hombre; oprobio de los hombres, y desecho del pueblo.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

Todos los que me ven, escarnecen de mí; estiran los labios, menean la cabeza, [diciendo]:

8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

Remítese á Jehová, líbrelo; sálvele, puesto que en él se complacía.

9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham”!

Empero tú eres el que me sacó del vientre, el que me haces esperar [desde que estaba] á los pechos de mi madre.

10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

Sobre ti fuí echado desde la matriz: desde el vientre de mi madre, tú eres mi Dios.

11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

No te alejes de mí, porque la angustia está cerca; porque no hay quien ayude.

12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

Hanme rodeado muchos toros; fuertes toros de Basán me han cercado.

13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

Abrieron sobre mí su boca, [como] león rapante y rugiente.

14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

Heme escurrido como aguas, y todos mis huesos se descoyuntaron: mi corazón fué como cera, desliéndose en medio de mis entrañas.

15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

Secóse como un tiesto mi vigor, y mi lengua se pegó á mi paladar; y me has puesto en el polvo de la muerte.

16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

Porque perros me han rodeado, hame cercado cuadrilla de malignos: horadaron mis manos y mis pies.

17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

Contar puedo todos mis huesos; ellos miran, considéranme.

18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

Partieron entre sí mis vestidos, y sobre mi ropa echaron suertes.

19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

Mas tú, Jehová, no te alejes; fortaleza mía, apresúrate para mi ayuda.

20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

Libra de la espada mi alma; del poder del perro mi única.

21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

Sálvame de la boca del león, y óyeme [librándome] de los cuernos de los unicornios.

22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

Anunciaré tu nombre á mis hermanos: en medio de la congregación te alabaré.

23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

Los que teméis á Jehová, alabadle; glorificadle, simiente toda de Jacob; y temed de él, vosotros, simiente toda de Israel.

24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

Porque no menospreció ni abominó la aflicción del pobre, ni de él escondió su rostro; sino que cuando clamó á él, oyóle.

25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

De ti será mi alabanza en la grande congregación; mis votos pagaré delante de los que le temen.

26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

Comerán los pobres, y serán saciados: alabarán á Jehová los que le buscan: vivirá vuestro corazón para siempre.

27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

Acordarse han, y volveránse á Jehová todos los términos de la tierra; y se humillarán delante de ti todas las familias de las gentes.

28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

Porque de Jehová es el reino; y él se enseñoreará de las gentes.

29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

Comerán y adorarán todos los poderosos de la tierra: postraránse delante de él todos los que descienden al polvo, si bien ninguno puede conservar la vida á su propia alma.

30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

La posteridad le servirá; será ella contada por una generación de Jehová.

31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.

Vendrán, y anunciarán al pueblo que naciere, su justicia que él hizo.