< Salme 22 >
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind”; en Psalme af David.
Para el director del coro. Con la melodía de “La cierva del amanecer”. Un salmo de David. Dios mío, Dios mío, ¿Por qué me has abandonado? ¿Por qué estás tan lejos cuando clamo a ti pidiendo ayuda?
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
Dios mío, cada día lloro y clamo a ti, pero no me respondes. En la noche también, pero no concilio el descanso.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
Sin embargo, eres santo, y las alabanzas de Israel son tu trono.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
Nuestros antepasados confiaron en ti. Confiaron y tú los rescataste.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
Clamaron por tu ayuda, y fueron salvos. Confiaron en ti y no fueron derrotados.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
Pero yo soy un gusano, no un hombre, despreciado y ridiculizado por todos.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
La gente que me ve se burla de mí. Se ríen y agitan sus cabezas diciendo:
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
“Él confía en el Señor—¡Bueno, entonces deja que el Señor lo salve! ¡Si el Señor es tan buen amigo, deja que el Señor lo rescate!”
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham”!
Sin embargo, me trajiste a salvo desde mi nacimiento, y me guiaste para confiar en ti desde el seno de mi madre.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
Confié en ti desde el nacimiento; desde el momento en que fui dado a luz tú fuiste mi Dios.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
No te distancies de mí, porque los problemas siempre están cerca y no hay nadie más que pueda ayudarme.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Los enemigos me rodean como una manada de toros; fuertes toros de Basán me han acorralado.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
Como leones rugientes desgarrando a sus presas abren la boca contra mí.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
Siento que soy vertido como agua. Me desplomo como si todos mis huesos se hubieran aflojado. Mi corazón es como cera que se derrite dentro de mí.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
Mi fuerza se ha secado como un trozo de arcilla rota. Mi lengua se está pegando al techo de mi boca. Me entierras como si ya estuviera muerto.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
Los hombres malvados me rodean como una manada de perros. Han perforado mis manos y mis pies.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
Estoy tan delgado que puedo contar todos mis huesos. La gente me mira y se alegra de ello.
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
Reparten mis ropas entre ellos. Compiten lanzando dados para quedarse con mi ropa.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
Pero tú, Señor, nos estés lejos de mí. Tú eres mi fuerza, ¡Ven! ¡Ayúdame!
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
¡Sálvame de morir a espada! ¡Libra mi vida de los perros, pues es la única que tengo!
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
¡Sálvame de la boca del león y de los feroces toros!
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
Le contaré a mi pueblo todas las maravillosas cosas que has hecho; en medio de la congregación te alabaré.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Alaben al Señor, ¡Todos los que lo adoran! ¡Hónrelo cada descendiente de Jacob! ¡Témale cada descendiente de Israel!
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
Porque Él no ridiculizo ni menospreció el sufrimiento del pobre; no se ha apartado de ellos, ha escuchado sus clamores pidiendo ayuda.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Eres el objeto de mi alabanza en la gran asamblea. Cumpliré mis promesas ante los que te adoran.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
Los pobres comerán, y serán satisfechos. Todos los que vengan al Señor lo alabarán ¡Ojalá todos vivan para siempre!
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
Todos en el mundo entero se arrepentirán y volverán al Señor; todas las naciones adorarán antes de ti.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
Porque el poder real le pertenece al Señor; Es el único que gobierna sobre las naciones.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
Todos los que prosperan vienen a festejar y adorar. Inclínense ante Él todos los que están destinados a la tumba, porque no pueden mantenerse vivos.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
Nuestros descendientes le servirán; le hablarán a la siguiente generación sobre el Señor.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
¡Vendrán y le contarán a aquellos que están aún por nacer cuán bueno es el Señor, y todo lo que ha hecho!