Salme 22
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"; en salme av David. Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste fra hunders vold!
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.
