Salme 22
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
In finem, pro susceptione matutina, Psalmus David. Deus, Deus meus, respice in me: quare me dereliquisti? longe a salute mea verba delictorum meorum.
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
Deus meus clamabo per diem, et non exaudies: et nocte, et non ad insipientiam mihi.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
Tu autem in sancto habitas, Laus Israel.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
In te speraverunt patres nostri: speraverunt, et liberasti eos.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
Ad te clamaverunt, et salvi facti sunt: in te speraverunt, et non sunt confusi.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
Ego autem sum vermis, et non homo: opprobrium hominum, et abiectio plebis.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
Omnes videntes me, deriserunt me: locuti sunt labiis, et moverunt caput.
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
Speravit in Domino, eripiat eum: salvum faciat eum, quoniam vult eum.
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
Quoniam tu es, qui extraxisti me de ventre: spes mea ab uberibus matris meæ.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
In te proiectus sum ex utero: de ventre matris meæ Deus meus es tu,
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
ne discesseris a me: Quoniam tribulatio proxima est: quoniam non est qui adiuvet.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Circumdederunt me vituli multi: tauri pingues obsederunt me.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
Aperuerunt super me os suum, sicut leo rapiens et rugiens.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
Sicut aqua effusus sum: et dispersa sunt omnia ossa mea. Factum est cor meum tamquam cera liquescens in medio ventris mei.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
Aruit tamquam testa virtus mea, et lingua mea adhæsit faucibus meis: et in pulverem mortis deduxisti me.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
Quoniam circumdederunt me canes multi: concilium malignantium obsedit me. Foderunt manus meas et pedes meos:
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
dinumeraverunt omnia ossa mea. Ipsi vero consideraverunt et inspexerunt me:
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
diviserunt sibi vestimenta mea, et super vestem meam miserunt sortem.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
Tu autem Domine ne elongaveris auxilium tuum a me: ad defensionem meam conspice.
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
Erue a framea Deus animam meam: et de manu canis unicam meam:
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Salva me ex ore leonis: et a cornibus unicornium humilitatem meam.
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
Narrabo nomen tuum fratribus meis: in medio ecclesiæ laudabo te.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Qui timetis Dominum laudate eum: universum semen Iacob glorificate eum:
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
Timeat eum omne semen Israel: quoniam non sprevit, neque despexit deprecationem pauperis: Nec avertit faciem suam a me: et cum clamarem ad eum exaudivit me.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Apud te laus mea in ecclesia magna: vota mea reddam in conspectu timentium eum.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
Edent pauperes, et saturabuntur: et laudabunt Dominum qui requirunt eum: vivent corda eorum in sæculum sæculi.
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
Reminiscentur et convertentur ad Dominum universi fines terræ: Et adorabunt in conspectu eius universæ familiæ Gentium.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
Quoniam Domini est regnum: et ipse dominabitur Gentium.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
Manducaverunt et adoraverunt omnes pingues terræ: in conspectu eius cadent omnes qui descendunt in terram.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
Et anima mea illi vivet: et semen meum serviet ipsi.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
Annunciabitur Domino generatio ventura: et annunciabunt cæli iustitiam eius populo qui nascetur, quem fecit Dominus.
