Salme 22
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind”; en Psalme af David.
[Psalm lal David] God luk, God luk, efu kom ku fahsr likiyu? Nga tung ke insiuk nufon in suk kasru A wangin kasru tuku.
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
Ke len uh nga pang nu sum, God luk, A kom tia topuk; Nga pang ke fong A nga tia ku in mongla.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
Tusruktu kom muta fin tron lom oana El su Mutal, Su mwet Israel elos kaksakin.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
Mwet matu lasr meet ah elos filiya lulalfongi lalos in kom; Elos lulalfongi kom, ac kom molelosla.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
Elos tuh pang nu sum, ac kom molelosla liki mwe sensen; Ac ke elos lulalfongi kom, elos tiana akmwekinyeyuk.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
A inge nga tia sifilpa mwet se; nga oana wet soko, Mwet nukewa srungayu ac aksruksrukyeyu.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
Elos nukewa su liyeyu elos aksruksrukyeyu; Elos yayaiyu ac isrunyu.
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
Elos fahk nu sik, “Kom lungsena lulalfongi LEUM GOD, Efu El ku tia molikomla? Fin pwaye LEUM GOD El lungse kom, Efu ku El tia kasrekom?”
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham”!
Kom pa akisusyeyula liki insien nina kiuk, Ac karinginyu ke nga katitiiyuk.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
Nga nuna lulalfongi kom e ke len se nga isusla ah me, Ac kom nuna God luk.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Nik kom loesla likiyu! Mwe ongoiya apkuranme Ac wangin mwet in kasreyu.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Mwet lokoalok puspis apinyula oana cow mukul; Elos rauniyula yen nukewa Oana cow mukul sulallal in acn Bashan.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
Elos mangelik oana lion Su ngutngut ac kena kunausyula.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
Ku luk wanginla, Wanginla oana kof ma kahkla nu infohk uh. Sri nukewa keik tufwaclik; Insiuk kofelik oana kiris.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
Kapinsrulyuk pulamlamla oana kutkut, Ac louk fulfuli nu ke lac oalik lucng. Kom sisyula oana mwet misa se infohk uh.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
Sie un mwet koluk rauniyula, Oana sie un kosro ngalngul su kuhlusyuwi Ac ngalis pouk ac niuk.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
Sri keik nukewa pisryak — ku in liyeyuk. Mwet lokoalok luk elos ngetma ac suiyuwi.
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
Elos susfa ke nuknuk luk Ac kitalik inmasrlolos.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
O LEUM GOD, nik kom muta loesla likiyu. Fahsru aksaye ac kasreyu!
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
Moliyula liki cutlass; Molela moul luk liki kosro ngalngul inge.
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Moliyula liki lion inge; Wangin ku luk in lain cow mukul lemnak inge.
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
Nga fah fahkak Inem nu sin mwet luk, Nga ac fah kaksakin kom ke pacl in tukeni lalos:
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
“Kowos mwet kulansap lun LEUM GOD, kowos in kaksakunul! Mwet in fwil natul Jacob, kowos in akfulatyal! Mwet Israel, kowos in alu nu sel!
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
El tia pilesru mwet sukasrup ku ngetla liki keok lalos; El tia forla lukelos, A El topuk ke elos pang in suk kasru sel.”
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Nga ac fah kaksakin orekma lom inmasrlon walil uh; Ye mutalos su alu nu sum Nga ac fah oru mwe kisa su nga wulela kac.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
Mwet enenu elos ac fah mongo nwe ke na elos kihpi; Elos su suk LEUM GOD elos fah kaksakunul. Lela tuh in wo ouiyalos nu tok ma pahtpat!
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
Mutunfacl nukewa ac fah esam LEUM GOD. Liki acn nukewa fin faclu elos ac fah forla nu sel; Kain tuhn nukewa fin faclu fah alu nu sel.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
LEUM GOD El tokosra, Ac El leumi mutunfacl uh nufon.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
Mwet nukewa su ku in mano fah mongo ac pasrla nu sel. Mwet nukewa su misa tari fah oayapa putati nu ye mutal, Aok, mwet nukewa su sukawil moul lalos.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
Fwil tok uh ac fah kulansap nu sel; Elos ac fah kaskas ke Leum nu sin mwet in fwil tokolos.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
Ac fah srumunyuk nu sin mwet su soenna isusla Lah LEUM GOD El molela mwet lal.
