Salme 22
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
E KO'U Akua, e ko'u Akua, no ke aha la oe i haalele mai ia'u? A i ole ai e kokua iki mai ia'u i ka leo o ko'u ulono ana?
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
E ko'u Akua e, ua kahea au i ke ao, aole nae oe i lohe mai; A i ka po hoi, aole i hoomaha iki.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
Aka, o oe ka mea hemolele, E noho ana iloko o ka Iseraela hoolea ana.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
Ua hilinai aku ko makou mau makua ia oe; Ua manaoio lakou, a nau no lakou i hoola
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
Ua kahea lakou ia oe, a ua hoolaia no hoi; Ua paulele lakou ia oe, aole hoi lakou i hoka,
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
Aka, he enuhe au, aole he kanaka; He mea hoinoia e ko ke ao nei, A i hoowahawahaia e na kanaka.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
Ua hoomauakala mai ka poe a pau ke ike mai ia'u; Ua hooioi mai lakou i ka lehelehe me ka hooluli i ke poo,
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
I iho la, ua paulele aku la oia ia Iehova i ola oia ia ia, Nana no ia e hoola ke olioli mai oia ia ia.
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
Nau no wau i hookaawale mai ka opu mai; Ua hoolana oe i ko'u manao ma na u o ko'u makuwahine.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
Ua waihoia'ku au maluna ou mai ka opu mai; Mai ka opu mai o ko'u makuwahine, o oe no ko'u Akua.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Mai hoomamao aku oe ia'u, ke kokoke mai nei ka popilikia; Aohe mea nana e kokua mai.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
He nui na bipi kane i hoopuni mai ia'u; Ua puni au i na mea ikaika no Basana.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
Ua hamama mai la ko lakou mau waha ia'u E like me ka liona hae e uwo ana.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
Ua nininiia'ku au me he wai la, Ua pau ko'u mau iwi i ka haihai; Ua like ko'u puuwai me he pilali la: Ua hooheeia ia iwaena konu o ko'u mau naau.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
Ua pau ko'u ikaika i ka maloo me he apana ipu lepo la; Ua pipili ko'u alelo i ko'u mau a; Ua hookomo oe ia'u iloko o ka lepo o ka make.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
Ua hoopuni mai na ilio ia'u; Ua poaiia mai au e ke anaina kanaka hewa; Ua o mai lakou i ko'u mau lima a me ko'u mau wawae.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
E hiki no ia'u ke helu i ko'u mau iwi a pau; Ua haka mai lakou ia'u me ka makahahi.
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
Ua puunaue lakou i ko'u mau kapa no lakou; A o ko'u aahu ka lakou i hailona ai.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
Aka, mai hoomamao aku oe ia'u, e Iehova; E ko'u Ikaika, e papaana mai oe e kokua mai ia'u.
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
E hoopakele oe i ko'u uhane i ka pahikaua, I ko'u makamae hoi i ka lima o ka ilio.
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
E hoola mai oe ia'u i ka waha o ka liona; Ua lohe mai oe ia'u ma na hao o na reema.
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
E hai aku no wau i kou inoa i ko'u mau hoahanau; E hoolea hoi au ia oe mawaena o ke anaina kanaka.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
E ka poe makau ia Iehova, e hoolea oukou ia ia; E hoonani oukou ia ia, e na pua a pau a Iakoba; E hoomana imua ona, e na mamo a pau a Iseraela.
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
No ka mea, aole ia i hoowahawaha, aole hoi i hoaikola i ka poino o ka mea i hooluhiia; Aole ia i huna aku i kona maka ia ia; Aka, i kona kahea ana aku ia ia, ua hoolohe mai no ia.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Ia oe ko'u hoolea ana iwaena o ke anaina nui; E hooko aku au i ka'u i hoohiki ai, imua o ka poe weliweli ia ia.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
E ai no ka poe akahai a maona: E hoolea aku no ia Iehova ka poe e imi ia ia; E ola mau loa ko oukou naau.
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
E hoomanao iho, a e huli mai no ia Iehova, na welelau a pau o ka honua; E pau no na ohana o na lahuikanaka i ka hoomana imua ou:
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
No ka mea, no Iehova ke aupuni; Oia hoi ke Alii iwaena o na lahuikanaka.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
E ai no me ka hoomana ka poe waiwai a pau ma ka honua: O ka poe a pau e iho ana i ka lepo, e kulou lakou imua ona: Aohe mea e hoola i kona uhane iho.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
E malama no kekahi mau mamo ia ia; E kapaia lakou he hanauna no ka Haku.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
E hele mai no lakou, e hai ana i kona pono I ka lahuikanaka e hanau ana, oia kana i hana'i.
