Salme 22
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
Au maître chantre. Sur « Biche de l'aurore ». Cantique de David. Mon Dieu! mon Dieu! pourquoi m'as-tu abandonné, te tenant à l'écart pour ne point m'être en aide, et ne point ouïr quand je crie à rugir?
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
Mon Dieu! le jour, j'appelle, et tu ne réponds pas; et la nuit, et je n'obtiens pas de repos.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
Cependant, tu es le Saint, les louanges d'Israël environnent ton trône,
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
En toi nos pères mirent leur confiance, mirent leur confiance, et tu les délivras;
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
ils élevèrent leurs cris vers toi, et ils échappèrent; ils se confièrent en toi, et ne furent point confondus.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
Mais moi, je suis un ver, et non plus un homme, l'opprobre des hommes, et le rebut du peuple.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
Je suis la dérision de tous ceux qui me voient; ils grimacent de leurs lèvres, et hochent la tête, [disant: ]
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
« Il s'en remet à l'Éternel; qu'il le sauve! qu'il le délivre, puisqu'il lui est propice! »
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
Oui, tu m'as tiré du sein de ma mère, tu me donnais la sécurité auprès de sa mamelle;
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
je me reposai sur toi dès ma naissance, et dès le sein de ma mère tu as été mon Dieu.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Ne sois pas loin de moi! car l'angoisse est proche, car je suis sans secours.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Des taureaux puissants m'environnent, les farouches troupeaux de Basan me cernent,
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
ils ouvrent leurs gueules contre moi, ainsi que des lions dévorants, rugissants.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
Comme les eaux je m'écoule, et tous mes os se séparent; mon cœur, comme de la cire, fond dans ma poitrine;
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
ma vigueur, comme un têt, s'est séchée, et ma langue s'attache à mon palais, et tu me couches dans la poussière de la mort.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
Car des chiens m'environnent, la bande des méchants m'enveloppe, [s'acharne] comme le lion, à mes mains et à mes pieds.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
Je compterais tous mes os; et eux, ils regardent et repaissent leurs yeux.
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
Ils se partagent mes vêtements, et ils tirent au sort mon manteau.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
Mais, toi, Éternel, ne t'éloigne pas! toi, qui es ma force, accours à mon aide!
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
Arrache à l'épée mon âme, et aux chiens l'unique bien qui me reste!
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Tire-moi de la gueule du lion, et contre les cornes des buffles garantis-moi.
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
Alors je redirai ton nom à mes frères, et je te louerai au sein de l'assemblée.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Vous qui craignez l'Éternel, louez-le! Vous tous, race de Jacob, glorifiez-le, et tremblez devant lui, vous tous, race d'Israël!
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
Car Il ne rebuta point, ne dédaigna point la misère du misérable, et Il ne lui cacha point sa face, et Il écouta les cris qu'il élevait vers Lui.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Tu seras chanté par moi dans la grande assemblée; j'accomplirai mes vœux devant ceux qui te craignent.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
Les affligés prendront part au festin, et seront rassasiés, et ceux qui cherchent l'Éternel, chanteront ses louanges; votre cœur vivra éternellement.
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
Se rappelant ta mémoire, toutes les extrémités de la terre reviendront à toi, et toutes les tribus des peuples te rendront leur hommage;
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
car à l'Éternel est l'empire, et Il est le souverain des nations.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
Tous les riches de la terre prendront part au festin, et adoreront, et l'on verra s'agenouiller tous ceux qui sont sur la pente du tombeau, et ceux qui ne peuvent soutenir leur vie.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
La race future Le servira, et l'on parlera du Seigneur d'âge en âge;
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
il en viendra qui publieront sa justice, et raconteront à la race naissante qu'il fut agissant.
