Salme 22

1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.

Mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m'as-tu abandonné, t'éloignant de ma délivrance et des paroles de mon gémissement?

2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

Mon Dieu, je crie le jour, mais tu ne réponds point; et la nuit, et je n'ai point de repos.

3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

Cependant tu es le Saint, qui habites au milieu des louanges d'Israël.

4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

Nos pères se sont confiés en toi; ils se sont confiés en toi, et tu les as délivrés.

5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

Ils ont crié vers toi, et ils ont été délivrés; ils se sont confiés en toi, et ils n'ont pas été confus.

6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

Mais moi, je suis un ver, et non un homme; l'opprobre des hommes et le méprisé du peuple.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

Tous ceux qui me voient se raillent de moi; ils ouvrent la bouche, ils secouent la tête.

8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

Il se repose sur l'Éternel, disent-ils, qu'il le délivre; qu'il le sauve, puisqu'il a mis en lui son affection.

9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!

Oui, c'est toi qui m'as tiré du sein de ma mère, et qui m'as fait reposer en paix sur sa mamelle.

10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

J'ai été remis en tes mains dès ma naissance; dès le sein de ma mère tu es mon Dieu.

11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

Ne t'éloigne pas de moi, car la détresse est proche, car il n'y a personne pour me secourir!

12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

Des taureaux nombreux m'environnent; de puissants taureaux de Bassan m'entourent.

13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

Ils ouvrent leur gueule contre moi, comme un lion déchirant et rugissant.

14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

Je suis comme de l'eau qui s'écoule, et tous mes os se sont déjoints; mon cœur est comme la cire, il se fond dans mes entrailles.

15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

Ma vigueur est desséchée comme la brique; ma langue est attachée à mon palais, et tu m'as couché dans la poussière de la mort.

16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

Car des chiens m'ont environné, une bande de méchants m'a entouré; ils ont percé mes mains et mes pieds.

17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

Je compterais tous mes os. Ils me considèrent et me regardent.

18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

Ils partagent entre eux mes vêtements; ils tirent ma robe au sort.

19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

Toi donc, Éternel, ne t'éloigne pas!

20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

Toi, ma force, accours à mon aide! Délivre mon âme de l'épée, mon unique bien de la patte des chiens!

21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

Sauve-moi de la gueule du lion, retire-moi d'entre les cornes des buffles!

22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

J'annoncerai ton nom à mes frères; je te louerai au milieu de l'assemblée.

23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

Vous qui craignez l'Éternel, louez-le; toute la race de Jacob, glorifiez-le; toute la race d'Israël, redoutez-le!

24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

Car il n'a point méprisé ni dédaigné l'affliction de l'affligé; il ne lui a point caché sa face; mais il l'a exaucé quand il criait vers lui.

25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

Tu seras loué par moi dans la grande assemblée; j'accomplirai mes vœux en présence de ceux qui te craignent.

26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

Les humbles mangeront et seront rassasiés; ceux qui cherchent l'Éternel, le loueront; votre cœur vivra à perpétuité.

27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

Tous les bouts de la terre s'en souviendront, et reviendront à l'Éternel; toutes les familles des nations se prosterneront devant ta face.

28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

Car le règne appartient à l'Éternel, et il domine sur les nations.

29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

Tous les riches de la terre mangeront aussi et se prosterneront; tous ceux qui descendent vers la poussière et celui qui ne peut conserver sa vie, s'inclineront devant lui.

30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

La postérité le servira; on parlera de l'Éternel à la génération future.

31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.

Ils viendront, et raconteront sa justice au peuple qui naîtra, parce qu'il aura fait ces choses.