Salme 22

1 Til Sangmesteren; til “Morgenrødens Hind”; en Psalme af David.

Jusqu'à la Fin, pour la prière du matin, psaume de David. Ô Dieu, ô mon Dieu, regarde-moi; pourquoi m'as-tu délaissé? la voix de mes péchés a fait fuir mon salut.

2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

Ô mon Dieu, je crierai vers toi le jour, et tu ne m'exauceras point; je crierai la nuit, et ce n'est point folie à moi.

3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

Mais toi, gloire d'Israël, tu résides au lieu saint.

4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

Nos pères ont espéré en toi; ils ont espéré, et tu les as délivrés.

5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

Ils ont crié vers toi, et ils ont été sauvés; ils ont espéré en toi, et n'ont point été confondus.

6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

Mais moi je suis un ver de terre et non un homme; opprobre des hommes et mépris du peuple.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

Tous ceux qui m'ont vu se sont moqués de moi; ils ont murmuré entre leurs lèvres, ils ont secoué la tête.

8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

(Ils ont dit): Il a mis son espoir en Dieu, que le Seigneur le sauve; qu'il le délivre, puisqu'il se complaît en lui.

9 “Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham”!

C'est toi, il est vrai, qui m'as tiré des entrailles de ma mère; et, à sa mamelle, j'espérais en toi.

10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

Aussitôt sorti de son sein, j'ai été livré à toi; tu es mon Dieu dès le sein de ma mère.

11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

Ne t'éloigne point de moi; car l'affliction est proche, et nul ne me porte secours.

12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

Une multitude de jeunes taureaux m'investissent, des bœufs robustes m'ont entouré,

13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

Et ont ouvert contre moi leur bouche, comme un lion ravisseur et rugissant.

14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

Je me suis répandu comme de l'eau; tous mes os ont été dispersés; mon cœur dans ma poitrine est devenu comme de la cire liquide.

15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

Ma force s'est desséchée comme la brique; ma langue s'est collée à mon palais, et tu m'as poussé dans la poussière de la mort.

16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

Une multitude de chiens m'ont entouré; la synagogue des pervers m'assiège; ils m'ont percé les pieds et les mains,

17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

Ils ont compté mes os; ils m'ont observé et surveillé.

18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

Ils se sont partagé mes vêtements, et ils ont tiré ma robe au sort.

19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

Et toi, ô Seigneur, n'éloigne pas de moi ton secours, songe à ma défense.

20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

Délivre mon âme du glaive; délivre de la griffe des chiens mon unique.

21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

Tire-moi de la gueule du lion, et sauve ma faiblesse de la corne des licornes.

22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

Je célébrerai ton nom parmi mes frères; Je te chanterai au milieu de l'église.

23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

Ô vous qui craignez le Seigneur, louez-le; et toi, peuple de Jacob, glorifie-le. Que toute la race d'Israël le craigne,

24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

Parce qu'il n'a ni méprisé ni rebuté la prière des pauvres; parce qu'il n'a point détourné de moi son visage; parce qu'il m'a exaucé quand j'ai crié vers lui.

25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

Tu seras ma louange dans la grande église; j'accomplirai mes vœux devant tous ceux qui te craignent.

26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

Les pauvres mangeront, et ils seront rassasiés; et ceux qui cherchent le Seigneur le loueront; leurs cœurs vivront dans tous les siècles des siècles.

27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

Et jusqu'aux confins de la terre on se souviendra du Seigneur; on se convertira à lui; toutes les tribus des Gentils se prosterneront devant lui pour l'adorer.

28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

Car la royauté appartient au Seigneur; il régnera sur les nations.

29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

Tous les riches de la terre ont mangé et adoré; tous ceux qui descendent en la terre tomberont devant lui. Que mon âme aussi vive pour lui,

30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

Toute ma postérité le servira. La génération future sera annoncée au Seigneur;

31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.

On fera connaître sa justice au peuple qui doit naître, et que le Seigneur s'est préparé.