Salme 22

1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind”; en Psalme af David.

Au chef des chantres. D’Après l’Ayyélet Hachahar. Psaume de David. Mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m’as-tu abandonné, loin de me porter secours, d’entendre mes paroles suppliantes?

2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

Mon Dieu, j’appelle de jour et tu ne réponds pas, de nuit, et il n’est pas de trêve pour moi.

3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

Tu es pourtant le Saint, trônant au milieu des louanges d’Israël.

4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

En toi nos pères ont eu confiance, ils ont eu confiance, et tu les as sauvés.

5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

Ils ont crié vers toi et ont été délivrés; ils ont espéré en toi et n’ont pas été déçus.

6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

Moi, je suis un vermisseau, et non un homme, l’opprobre des gens, objet de mépris pour le peuple.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

Tous ceux qui me voient se moquent de moi, grimacent des lèvres, hochent la tête.

8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

"Qu’il s’en remette à l’Eternel! Que celui-ci le sauve, qu’il l’arrache du danger, puisqu’il l’aime!"

9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham”!

Oui, c’est toi qui m’as tiré des entrailles maternelles, qui m’as fait reposer en sûreté dans le giron de ma mère;

10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

entre tes bras j’ai été jeté dès ma naissance, dès le sein de ma mère, tu as été mon Dieu.

11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

Ne t’éloigne pas de moi car l’angoisse est proche, et nul n’est là pour m’aider.

12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

Des taureaux nombreux m’environnent, des bêtes puissantes de Basan m’assiègent.

13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

Ils ouvrent contre moi leur gueule, tel un lion qui déchire et qui rugit.

14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

Je suis comme l’eau qu’on répand, tous mes membres se disloquent; mon cœur est comme de la cire, qui fondrait au milieu de mes entrailles.

15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

Ma sève est desséchée comme un tesson, ma langue est collée à mon palais; tu m’étends dans la poussière de la mort.

16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

Car des chiens m’enveloppent, la bande des méchants fait cercle autour de moi; comme le lion ils meurtrissent mes mains et mes pieds.

17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

Je pourrais compter tous mes os; eux, ils me toisent et se repaissent de ma vue.

18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

Ils se partagent mes habits, ils tirent au sort mes vêtements.

19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

Mais toi, ô Seigneur, ne t’éloigne pas; toi, qui es ma force, viens vite à mon secours!

20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

Sauve mon âme du glaive, ma vie de la fureur des chiens;

21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

arrache-moi de la gueule du lion, protège-moi contre les cornes des buffles.

22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

Je proclamerai ton nom devant mes frères, au milieu de l’assemblée, je te louerai.

23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

"Adorateurs de l’Eternel, louez-le vous tous, descendants de Jacob, honorez-le; révérez-le, vous tous, postérité d’Israël!

24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

Car il n’a point dédaigné, il n’a point méprisé la misère du malheureux; il n’a pas caché de lui son visage, ni manqué de l’entendre quand il implorait!"

25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

C’Est toi dont je célébrerai les louanges dans la grande assemblée, j’accomplirai mes vœux devant ceux qui te craignent.

26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

Les humbles mangeront et seront rassasiés, les adorateurs de l’Eternel le loueront. Que votre cœur renaisse à la vie pour toujours!

27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

Les confins de la terre se souviendront et reviendront au Seigneur, toutes les familles des peuples se prosterneront devant lui.

28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

Car à l’Eternel appartient la royauté, il domine sur toutes les nations.

29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

Ils mangeront et adoreront, tous les heureux de la terre; devant lui s’inclineront ceux qui descendent dans la poussière, incapables de sustenter leur vie.

30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

La postérité lui vouera un culte; on parlera du Seigneur aux âges à venir.

31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.

IIs viendront et proclameront sa justice: ils diront au peuple à naître ce qu’il a fait.