Salme 22

1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.

Au chef de musique. Sur Ajéleth-Hashakhar. Psaume de David. Mon Dieu! mon Dieu! pourquoi m’as-tu abandonné, [te tenant] loin de mon salut, – des paroles de mon rugissement?

2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

Mon Dieu! je crie de jour, mais tu ne réponds point; et de nuit, et il n’y a point de repos pour moi.

3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

Et toi, tu es saint, toi qui habites [au milieu des] louanges d’Israël.

4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

Nos pères se sont confiés en toi; ils se sont confiés, et tu les as délivrés.

5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

Ils ont crié vers toi, et ils ont été sauvés; ils se sont confiés en toi, et ils n’ont point été confus.

6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

Mais moi, je suis un ver, et non point un homme; l’opprobre des hommes, et le méprisé du peuple.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

Tous ceux qui me voient se moquent de moi; ils ouvrent la bouche, ils hochent la tête:

8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

Il se confie à l’Éternel: qu’il le fasse échapper, qu’il le délivre, car il prend son plaisir en lui!

9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!

Mais c’est toi qui m’as tiré du sein [qui m’a porté]; tu m’as donné confiance sur les mamelles de ma mère.

10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

C’est à toi que je fus remis dès la matrice; tu es mon Dieu dès le ventre de ma mère.

11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

Ne te tiens pas loin de moi, car la détresse est proche, car il n’y a personne qui secoure.

12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

Beaucoup de taureaux m’ont environné, des puissants de Basan m’ont entouré;

13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

Ils ouvrent leur gueule contre moi, comme un lion déchirant et rugissant.

14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

Je suis répandu comme de l’eau, et tous mes os se déjoignent; mon cœur est comme de la cire, il est fondu au-dedans de mes entrailles.

15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

Ma vigueur est desséchée comme un têt, et ma langue est attachée à mon palais; et tu m’as mis dans la poussière de la mort.

16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

Car des chiens m’ont environné, une assemblée de méchants m’a entouré; ils ont percé mes mains et mes pieds;

17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

Je compterais tous mes os. Ils me contemplent, ils me regardent;

18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

Ils partagent entre eux mes vêtements, et sur ma robe ils jettent le sort.

19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

Et toi, Éternel! ne te tiens pas loin; ma Force! hâte-toi de me secourir.

20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

Délivre mon âme de l’épée, mon unique de la patte du chien.

21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

Sauve-moi de la gueule du lion. Tu m’as répondu d’entre les cornes des buffles.

22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

J’annoncerai ton nom à mes frères, je te louerai au milieu de la congrégation.

23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

Vous qui craignez l’Éternel, louez-le; toute la semence de Jacob, glorifiez-le; et révérez-le, vous, toute la semence d’Israël;

24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

Car il n’a pas méprisé ni rejeté l’affliction de l’affligé, et n’a point caché sa face de lui; mais, quand il a crié vers lui, il l’a écouté.

25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

De toi [vient] ma louange dans la grande congrégation. Je paierai mes vœux devant ceux qui le craignent.

26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

Les débonnaires mangeront et seront rassasiés; ceux qui cherchent l’Éternel le loueront; votre cœur vivra à toujours.

27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

Tous les bouts de la terre se souviendront, et ils se tourneront vers l’Éternel, et toutes les familles des nations se prosterneront devant toi.

28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

Car le royaume est à l’Éternel, et il domine au milieu des nations.

29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

Tous les gras de la terre mangeront et se prosterneront: devant lui se courberont tous ceux qui descendent dans la poussière, et celui qui ne peut faire vivre son âme.

30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

Une semence le servira; elle sera comptée au Seigneur comme une génération.

31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.

Ils viendront et raconteront sa justice à un peuple qui naîtra, … qu’il a fait [ces choses].