Salme 22
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
Au maître de chant. Sur « Biche de l’aurore ». Psaume de David. Mon Dieu, mon Dieu, pourquoi m’as-tu abandonné? Je gémis, et le salut reste loin de moi!
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
Mon Dieu, je crie pendant le jour, et tu ne réponds pas; la nuit, et je n’ai pas de repos.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
Pourtant tu es saint, tu habites parmi les hymnes d’Israël.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
En toi se sont confiés nos pères; ils se sont confiés, et tu les as délivrés.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
Ils ont crié vers toi, et ils ont été sauvés; ils se sont confiés en toi, et ils n’ont pas été confus.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
Et moi, je suis un ver, et non un homme, l’opprobre des hommes et le rebut du peuple.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
Tous ceux qui me voient se moquent de moi; ils ouvrent les lèvres, ils branlent la tête:
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
« Qu’il s’abandonne à Yahweh! Qu’il le sauve, qu’il le délivre, puisqu’il l’aime! »
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
Oui, c’est toi qui m’as tiré du sein maternel, qui m’as donné confiance sur les mamelles de ma mère.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
Dès ma naissance, je t’ai été abandonné; depuis le sein de ma mère, c’est toi qui es mon Dieu.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Ne t’éloigne pas de moi, car l’angoisse est proche, car personne ne vient à mon secours.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Autour de moi sont de nombreux taureaux, les forts de Basan m’environnent.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
Ils ouvrent contre moi leur gueule, comme un lion qui déchire et rugit.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
Je suis comme de l’eau qui s’écoule, et tous mes os sont disjoints; mon cœur est comme de la cire, il se fond dans mes entrailles.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
Ma force s’est desséchée comme un tesson d’argile, et ma langue s’attache à mon palais; tu me couches dans la poussière de la mort.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
Car des chiens m’environnent, une troupe de scélérats rôdent autour de moi; ils ont percé mes pieds et mes mains,
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
je pourrais compter tous mes os. Eux, ils m’observent, ils me contemplent;
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
ils se partagent mes vêtements, ils tirent au sort ma tunique.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
Et toi, Yahweh, ne t’éloigne pas! Toi qui es ma force, viens en hâte à mon secours!
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
Délivre mon âme de l’épée, ma vie du pouvoir du chien!
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Sauve-moi de la gueule du lion, tire-moi des cornes du buffle!
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
Alors j’annoncerai ton nom à mes frères, au milieu de l’assemblée je te louerai:
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
« Vous qui craignez Yahweh, louez-le! Vous tous, postérité de Jacob, glorifiez-le! Révérez-le, vous tous, postérité d’Israël!
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
Car il n’a pas méprisé, il n’a pas rejeté la souffrance de l’affligé, il n’a pas caché sa face devant lui, et quand l’affligé a crié vers lui, il a entendu. »
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Grâce à toi, mon hymne retentira dans la grande assemblée, j’acquitterai mes vœux en présence de ceux qui te craignent.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
Les affligés mangeront et se rassasieront; ceux qui cherchent Yahweh le loueront. Que votre cœur revive à jamais!
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
Toutes les extrémités de la terre se souviendront et se tourneront vers Yahweh, et toutes les familles des nations se prosterneront devant sa face.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
Car à Yahweh appartient l’empire, il domine sur les nations.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
Les puissants de la terre mangeront et se prosterneront; devant lui s’inclineront tous ceux qui descendent à la poussière, ceux qui ne peuvent prolonger leur vie.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
La postérité le servira; on parlera du Seigneur à la génération future.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
Ils viendront et ils annonceront sa justice, au peuple qui naîtra, ils diront ce qu’il a fait.
