Salme 22
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
To the Overseer, on 'The Hind of the Morning.' — A Psalm of David. My God, my God, why hast Thou forsaken me? Far from my salvation, The words of my roaring?
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
My God, I call by day, and Thou answerest not, And by night, and there is no silence to me.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
And Thou [art] holy, Sitting — the Praise of Israel.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
In Thee did our fathers trust — they trusted, And Thou dost deliver them.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
Unto Thee they cried, and were delivered, In Thee they trusted, and were not ashamed.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
And I [am] a worm, and no man, A reproach of man, and despised of the people.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
All beholding me do mock at me, They make free with the lip — shake the head,
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
'Roll unto Jehovah, He doth deliver him, He doth deliver him, for he delighted in him.'
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
For thou [art] He bringing me forth from the womb, Causing me to trust, On the breasts of my mother.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
On Thee I have been cast from the womb, From the belly of my mother Thou [art] my God.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Be not far from me, For adversity is near, for there is no helper.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Many bulls have surrounded me, Mighty ones of Bashan have compassed me,
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
They have opened against me their mouth, A lion tearing and roaring.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
As waters I have been poured out, And separated themselves have all my bones, My heart hath been like wax, It is melted in the midst of my bowels.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
Dried up as an earthen vessel is my power, And my tongue is cleaving to my jaws.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
And to the dust of death thou appointest me, For surrounded me have dogs, A company of evil doers have compassed me, Piercing my hands and my feet.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
I count all my bones — they look expectingly, They look upon me,
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
They apportion my garments to themselves, And for my clothing they cause a lot to fall.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
And Thou, O Jehovah, be not far off, O my strength, to help me haste.
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
Deliver from the sword my soul, From the paw of a dog mine only one.
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Save me from the mouth of a lion: — And — from the horns of the high places Thou hast answered me!
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
I declare Thy name to my brethren, In the midst of the assembly I praise Thee.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Ye who fear Jehovah, praise ye Him, All the seed of Jacob, honour ye Him, And be afraid of Him, all ye seed of Israel.
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
For He hath not despised, nor abominated, The affliction of the afflicted, Nor hath He hidden His face from him, And in his crying unto Him He heareth.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Of Thee my praise [is] in the great assembly. My vows I complete before His fearers.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
The humble do eat and are satisfied, Praise Jehovah do those seeking Him, Your heart doth live for ever.
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
Remember and return unto Jehovah, Do all ends of the earth, And before Thee bow themselves, Do all families of the nations,
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
For to Jehovah [is] the kingdom, And He is ruling among nations.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
And the fat ones of earth have eaten, And they bow themselves, Before Him bow do all going down to dust, And he [who] hath not revived his soul.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
A seed doth serve Him, It is declared of the Lord to the generation.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
They come and declare His righteousness, To a people that is borne, that He hath made!
