Salme 22
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
To ouercome, for `the morewtid hynd; the salm of Dauid. God, my God, biholde thou on me, whi hast thou forsake me? the wordis of my trespassis ben fer fro myn helthe.
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
Mi God, Y schal crye bi dai, and thou schalt not here; and bi nyyt, and not to vnwisdom to me.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
Forsothe thou, the preisyng of Israel, dwellist in holynesse;
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
oure fadris hopiden in thee, thei hopiden, and thou delyueridist hem.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
Thei crieden to thee, and thei weren maad saaf; thei hopiden in thee, and thei weren not schent.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
But Y am a worm, and not man; the schenschip of men, and the outcastyng of the puple.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
Alle men seynge me scorneden me; thei spaken with lippis, and stiriden the heed.
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
He hopide in the Lord, delyuere he hym; make he hym saaf, for he wole hym.
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
For thou it art that drowist me out of the wombe, thou art myn hope fro the tetis of my modir;
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
in to thee Y am cast forth fro the wombe. Fro the wombe of my modir thou art my God; departe thou not fro me.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
For tribulacioun is next; for noon is that helpith.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Many calues cumpassiden me; fatte bolis bisegiden me.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
Thei openyden her mouth on me; as doith a lioun rauyschynge and rorynge.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
I am sched out as watir; and alle my boonys ben scaterid. Myn herte is maad, as wex fletynge abrood; in the myddis of my wombe.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
Mi vertu driede as a tiyl stoon, and my tunge cleuede to my chekis; and thou hast brouyt forth me in to the dust of deth.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
For many doggis cumpassiden me; the counsel of wickid men bisegide me. Thei delueden myn hondis and my feet;
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
thei noumbriden alle my boonys. Sotheli thei lokiden, and bihelden me;
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
thei departiden my clothis to hem silf, and thei senten lot on my cloth.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
But thou, Lord, delaie not thin help fro me; biholde thou to my defence.
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
God, delyuere thou my lijf fro swerd; and delyuere thou myn oon aloone fro the hond of the dogge.
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Make thou me saaf fro the mouth of a lioun; and my mekenesse fro the hornes of vnycornes.
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
I schal telle thi name to my britheren; Y schal preise thee in the myddis of the chirche.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Ye that dreden the Lord, herie hym; alle the seed of Jacob, glorifie ye hym.
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
Al the seed of Israel drede hym; for he forsook not, nethir dispiside the preier of a pore man. Nethir he turnede awei his face fro me; and whanne Y criede to hym, he herde me.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Mi preisyng is at thee in a greet chirche; Y schal yelde my vowis in the siyt of men dredynge hym.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
Pore men schulen ete, and schulen be fillid, and thei schulen herie the Lord, that seken hym; the hertis of hem schulen lyue in to the world of world.
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
Alle the endis of erthe schulen bithenke; and schulen be conuertid to the Lord. And alle the meynees of hethene men; schulen worschipe in his siyt.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
For the rewme is the Lordis; and he schal be Lord of hethene men.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
Alle the fatte men of erthe eeten and worschipiden; alle men, that goen doun in to erthe, schulen falle doun in his siyt.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
And my soule schal lyue to hym; and my seed schal serue him.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
A generacioun to comyng schal be teld to the Lord; and heuenes schulen telle his riytfulnesse to the puple that schal be borun, whom the Lord made.
