Salme 22
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
To the chief Musician upon Aijeleth Shahar, A Psalm of David. My God, my God, why hast thou forsaken me? why art thou so far from helping me, and from the words of my roaring?
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
O my God, I cry in the daytime, but thou hearest not; and in the night season, and am not silent.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
But thou art holy, O thou that inhabitest the praises of Israel.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
Our fathers trusted in thee: they trusted, and thou didst deliver them.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
They cried to thee, and were delivered: they trusted in thee, and were not confounded.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
But I am a worm, and no man; a reproach of men, and despised by the people.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
All they that see me mock me: they shoot out the lip, they shake the head, saying,
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
He trusted on the LORD that he would deliver him: let him deliver him, seeing he delighted in him.
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
But thou art he that brought me out of the womb: thou didst make me hope when I was upon my mother’s breasts.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
I was cast upon thee from my birth: thou art my God from my mother’s womb.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Be not far from me; for trouble is near; for there is none to help.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Many bulls have surrounded me: strong bulls of Bashan have beset me all round.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
They gaped upon me with their mouths, as a ravening and a roaring lion.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
I am poured out like water, and all my bones are out of joint: my heart is like wax; it is melted within me.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
My strength is dried up like a potsherd; and my tongue cleaveth to my jaws; and thou hast brought me into the dust of death.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
For dogs have surrounded me: the assembly of the wicked have inclosed me: they pierced my hands and my feet.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
I may number all my bones: they look and stare upon me.
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
They part my garments among them, and cast lots upon my vesture.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
But be not thou far from me, O LORD: O my strength, haste thee to help me.
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
Deliver my soul from the sword; my darling from the power of the dog.
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Save me from the lion’s mouth: for thou hast heard me from the horns of the unicorns.
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
I will declare thy name to my brethren: in the midst of the congregation will I praise thee.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Ye that fear the LORD, praise him; all ye the seed of Jacob, glorify him; and fear him, all ye the seed of Israel.
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
For he hath not despised nor abhorred the affliction of the afflicted; neither hath he hid his face from him; but when he cried to him, he heard.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
My praise shall be of thee in the great congregation: I will pay my vows before them that fear him.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
The meek shall eat and be satisfied: they shall praise the LORD that seek him: your heart shall live for ever.
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
All the ends of the world shall remember and turn to the LORD: and all the kindreds of the nations shall worship before thee.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
For the kingdom is the LORD’S: and he is the governor among the nations.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
All the prosperous of the earth shall eat and worship: all they that go down to the dust shall bow before him: and none can keep alive his own soul.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
A seed shall serve him; it shall be accounted to the Lord for a generation.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
They shall come, and shall declare his righteousness to a people that shall be born, that he hath done this.
