< Salme 22 >

1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind”; en Psalme af David.
Unto the end. For the tasks of early morning. A Psalm of David. O God, my God, look upon me. Why have you forsaken me? Far from my salvation are the words of my offenses.
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
My God, I will cry out by day, and you will not heed, and by night, and it will not be foolishness for me.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
But you dwell in holiness, O Praise of Israel.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
In you, our fathers have hoped. They hoped, and you freed them.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
They cried out to you, and they were saved. In you, they hoped and were not confounded.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
But I am a worm and not a man: a disgrace among men, and an outcast of the people.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
All those who saw me have derided me. They have spoken with the lips and shook the head.
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
He has hoped in the Lord, let him rescue him. Let him save him because he chooses him.
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham”!
For you are the one who has drawn me out of the womb, my hope from the breasts of my mother.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
I have been thrown upon you from the womb; from the womb of my mother, you are my God.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Do not depart from me. For tribulation is near, since there is no one who may help me.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Many calves have surrounded me; fat bulls have besieged me.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
They have opened their mouths over me, just like a lion seizing and roaring.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
And so, I have been poured out like water, and all my bones have been scattered. My heart has become like wax, melting in the midst of my chest.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
My strength has dried up like clay, and my tongue has adhered to my jaws. And you have pulled me down, into the dust of death.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
For many dogs have surrounded me. The council of the malicious has besieged me. They have pierced my hands and feet.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
They have numbered all my bones. And they have examined me and stared at me.
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
They divided my garments among them, and over my vestment, they cast lots.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
But you, O Lord, do not take your help far from me; be attentive to my defense.
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
O God, rescue my soul from the spear, and my only one from the hand of the dog.
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Save me from the mouth of the lion, and my humility from the horns of the single-horned beast.
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
I will declare your name to my brothers. In the midst of the Church, I will praise you.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
You who fear the Lord, praise him. All the offspring of Jacob, glorify him.
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
May all the offspring of Israel fear him. For he has neither spurned nor despised the pleas of the poor. Neither has he turned his face away from me. And when I cried out to him, he heeded me.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
My praise is with you, within a great church. I will pay my vows in the sight of those who fear him.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
The poor will eat and be satisfied, and those who yearn for the Lord will praise him. Their hearts will live forever and ever.
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
All the ends of the earth will remember, and they will be converted to the Lord. And all the families of the Gentiles will adore in his sight.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
For the kingdom belongs to the Lord, and he will have dominion over the Gentiles.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
All the fat of the earth have gnashed their teeth, and they have adored. In his sight, they will fall down, all those who descend to the ground.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
And my soul will live for him, and my offspring will serve him.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
There will be announced for the Lord a future generation, and the heavens will announce his justice to a people who will be born, whom the Lord has made.

< Salme 22 >