< Salme 22 >
1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind”; en Psalme af David.
My God, my God, why have thou forsaken me, far from helping me, and the words of my groaning?
2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
O my God, I cry in the daytime, but thou answer not, and in the night season, and I am not silent.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
But thou are holy, O thou who inhabit the praises of Israel.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
Our fathers trusted in thee. They trusted, and thou delivered them.
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
They cried to thee, and were delivered. They trusted in thee, and were not put to shame.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
But I am a worm, and no man, a reproach of men, and despised by the people.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
All those who see me laugh me to scorn. They shoot out the lip. They shake the head, saying,
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
He trusted on Jehovah. Let him deliver him. Let him rescue him, since he delights in him.
9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham”!
But thou are he who took me out of the womb. Thou made me trust upon my mother's breasts.
10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
I was cast upon thee from the womb. Thou are my God since my mother bore me.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
Be not far from me, for trouble is near, for there is none to help.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
Many bulls have encompassed me. Strong bulls of Bashan have beset me around.
13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
They gape upon me with their mouth, as a ravening and a roaring lion.
14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
I am poured out like water, and all my bones are out of joint. My heart is like wax; it is melted within me.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
My strength is dried up like a potsherd, and my tongue clings to my jaws, and thou have brought me into the dust of death.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
For dogs have encompassed me. A company of evildoers have enclosed me. They pierced my hands and my feet.
17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
I may count all my bones. They look and stare upon me.
18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
They part my garments among them, and upon my vesture do they cast a lot.
19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
But be thou not far off, O Jehovah. O thou my succor, hasten thee to help me.
20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
Deliver my soul from the sword, the only one of me from the power of the dog.
21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
Save me from the lion's mouth, yea, from the horns of the wild-oxen. Thou have answered me.
22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
I will declare thy name to my brothers. In the midst of the congregation I will praise thee.
23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
Ye who fear Jehovah, praise him. All ye the seed of Jacob, glorify him, and stand in awe of him, all ye the seed of Israel.
24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
For he has not despised nor abhorred the affliction of the afflicted, neither has he hid his face from him, but when he cried to him, he heard.
25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
From thee comes my praise in the great assembly. I will pay my vows before those who fear him.
26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
The meek shall eat and be satisfied. They shall praise Jehovah who seek after him. Let your heart live forever.
27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
All the ends of the earth shall remember and turn to Jehovah, and all the kinfolk of the nations shall worship before thee.
28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
For the kingdom is Jehovah's, and he is the ruler over the nations.
29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
All the fat ones of the earth shall eat and worship. All those who go down to the dust shall bow before him, even he who cannot keep his soul alive.
30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
A seed shall serve him. It shall be told of the Lord to the next generation.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
They shall come and shall declare his righteousness to a people that shall be born, that he has done it.