Salme 22

1 Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.

Zborovođi. Po napjevu “Košuta u zoru”. Psalam. Davidov. Bože moj, Bože moj, zašto si me ostavio? Daleko si od ridanja moga.

2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

Bože moj, vičem danju, al'ne odvraćaš; noću vapijem i nema mi počinka.

3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

A ipak, ti u Svetištu prebivaš, Nado Izraelova!

4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

U tebe se očevi naši uzdaše, uzdaše se, i ti ih izbavi;

5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

k tebi su vikali i spasavali se, u tebe se uzdali, i postidjeli se nisu.

6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

A ja, crv sam, a ne čovjek, ruglo ljudi i naroda prezir.

7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

Koji me vode, podruguju se meni, razvlače usne, mašu glavom:

8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

“U Jahvu se on uzda, neka ga sad izbavi, neka ga spasi ako mu omilje!”

9 „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!

Iz krila majčina ti si me izveo, mir mi dao na grudima majke.

10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

Tebi sam predan iz materine utrobe, od krila majčina ti si Bog moj.

11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

Ne udaljuj se od mene, blizu je nevolja, a nikog nema da mi pomogne.

12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

Opkoliše me junci mnogobrojni, bašanski bikovi okružiše mene.

13 Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

Ždrijela svoja razvaljuju na me k'o lav koji plijen kida i riče.

14 De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

Kao voda razlih se, sve mi se kosti rasuše; srce mi posta poput voska, topi se u grudima mojim.

15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

Grlo je moje kao crijep suho, i moj se jezik uz nepce slijepi: u prah smrtni bacio si mene.

16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

Opkolio me čopor pasa, rulje me zločinačke okružile. Probodoše mi ruke i noge,

17 Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

sve kosti svoje prebrojiti mogu, a oni me gledaju i zure na me.

18 Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

Haljine moje dijele među sobom i kocku bacaju za odjeću moju.

19 De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

Ali ti, o Jahve, daleko mi ne budi; snago moja, pohiti mi u pomoć!

20 Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

Dušu moju istrgni maču, iz šapa pasjih život moj.

21 Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

Spasi me iz ralja lavljih i jadnu mi dušu od rogova bivoljih!

22 Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

A sada, braći ću svojoj naviještat' ime tvoje, hvalit ću te usred zbora.

23 Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

“Koji se bojite Jahve, hvalite njega! Svi od roda Jakovljeva, slavite njega! Svi potomci Izraelovi, njega se bojte!

24 I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

Jer nije prezreo ni zaboravio muku jadnika, i nije sakrio lice svoje od njega; kad ga je zazvao, on ga je čuo.”

25 Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

Zato ću te hvaliti u zboru veliku, pred vjernicima tvojim izvršit' zavjete.

26 Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

Siromasi će jesti i nasitit će se, hvalit će Jahvu koji traže njega: nek' živi srce vaše dovijeka!

27 De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

Spomenut će se i Jahvi se vratit' svi krajevi zemlje; pred njim će n§icÄe pasti sve obitelji pogana.

28 Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

Jer Jahvino je kraljevstvo, on je vladar pucima.

29 Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

Njemu će se jedinom klanjati svi koji snivaju u zemlji, pred njim se sagnuti svi koji u prah silaze. I moja će duša za njega živjeti,

30 Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

njemu će služiti potomstvo moje. O Gospodu će se pripovijedat'

31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.

slijedećem koljenu, o njegovoj pravdi naviještati narodu budućem: “Ovo učini Jahve!”