Salme 2

1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

Ndudzi dzinoitireiko bope? Uye vanhu vanofungireiko zvisina maturo?

2 Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

Madzimambo enyika azvigadzirira uye vabati vanoungana pamwe chete kuti vazorwa naJehovha, uye kuti vazorwisa Muzodziwa Wake.

3 „Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!”

Vanoti, “Ngatidamburei ngetani dzavo, tigorasa mabote avo.”

4 Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

Iye agere pachigaro choushe chokudenga anoseka; Ishe anovadadira.

5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

Ipapo anovatuka mukutsamwa kwake uye anovavhundutsa muhasha dzake, achiti,

6 „Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.”

“Ndakagadza Mambo wangu paZioni, gomo rangu dzvene.”

7 Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

Ndichaparidza chirevo chaJehovha, ndichiti: Iye akati kwandiri, “Ndiwe Mwanakomana wangu; nhasi ndava Baba vako.

8 Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

Kumbira kwandiri, uye ndichaita kuti ndudzi dzive nhaka yako, migumo yenyika ive yako.

9 Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

Uchavatonga netsvimbo yesimbi; uchavaputsa kuita zvimedu zvimedu sehari.”

10 Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

Naizvozvo, imi madzimambo, ngwarai; munyeverwe, imi vabati venyika.

11 Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

Shumirai Jehovha nokutya, uye mufare nokudedera.

12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

Tsvodai Mwanakomana, kuti arege kutsamwa mukazoparadzwa munzira yenyu, nokuti hasha dzake dzingakurumidza kumuka. Vakaropafadzwa vose vanovanda maari.