Salme 2

1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

DA me men liki kan lingaringarki, o da me wei kan lamelam eki me mal akan?

2 Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

Nanmarki en sappa kan kin kangudi o saupeidi kan kapukapung pena, en kaokaoe dodok en Ieowa o Sapwilim a me keidier.

3 „Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟

Kitail en kawela ara men saliedi o kase sang kitail ara sal akan!

4 Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

A me kotikot nanlang, kotin kiparamateki, o Kaun o kotin mamale kin irail.

5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

Eu ran a pan kotin kapung ong ir ni a ongiong; o ni a ongiong lapalap a pan kotin kamasak irail.

6 „Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟

A ngai kasapwilada ai Nanmarki pon dol en Sion saraui.

7 Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

A ngai pan padaki wei duen aude pan kapung en Ieowa! A kotin masani ong ia er: Koe nai Ol, ran wet I kaipwi uk adar!

8 Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

Poeki re i, I ap pan ki ong uk, en sosoki men liki kan, o en aneki imwin sappa kan.

9 Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

Koe pan kawe irail ekidi sokon mata, o kamor irail pasang rasong dal akan.

10 Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

Ari, komail nanmarki kan en dukidi, o komail saunkapung en sappa kan en lolekongala!

11 Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

Papang Ieowa ni lan o pereperen ni masak!

12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

Metik sapwilim a Ol, pwe a der ongiong, o komail ap lokidokila pon al o, pwe a ongiong kak madang tapida. A meid pai ir karos, me liki i.