Salme 2

1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?

2 Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:

3 „Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟

La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss!

4 Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.

5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:

6 „Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟

Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

7 Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

8 Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.

9 Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.

10 Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!

11 Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

Tjen Herren med frykt og juble med beven!

12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

Kyss Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.