Salme 2

1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

Quare fremuerunt gentes, et populi meditati sunt inania? Astiterunt reges terræ, et principes convenerunt in unum adversus Dominum, et adversus christum ejus.

2 Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

Dirumpamus vincula eorum, et projiciamus a nobis jugum ipsorum.

3 „Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟

Qui habitat in cælis irridebit eos, et Dominus subsannabit eos.

4 Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

Tunc loquetur ad eos in ira sua, et in furore suo conturbabit eos.

5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

Ego autem constitutus sum rex ab eo super Sion, montem sanctum ejus, prædicans præceptum ejus.

6 „Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟

Dominus dixit ad me: Filius meus es tu; ego hodie genui te.

7 Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

Postula a me, et dabo tibi gentes hæreditatem tuam, et possessionem tuam terminos terræ.

8 Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

Reges eos in virga ferrea, et tamquam vas figuli confringes eos.

9 Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

Et nunc, reges, intelligite; erudimini, qui judicatis terram.

10 Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

Servite Domino in timore, et exsultate ei cum tremore.

11 Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

Apprehendite disciplinam, nequando irascatur Dominus, et pereatis de via justa.

12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

Cum exarserit in brevi ira ejus, beati omnes qui confidunt in eo.