Salme 2

1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?

2 Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:

3 „Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟

»Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«

4 Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

6 „Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟

»Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«

7 Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

8 Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

9 Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«

10 Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,

11 Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!