Salme 2

1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

Zašto se bune narodi, zašto puci ludosti snuju?

2 Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

Ustaju kraljevi zemaljski, knezovi se rotÄe protiv Jahve i Pomazanika njegova:

3 „Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟

“Skršimo okove njihove i jaram njihov zbacimo!”

4 Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

Smije se onaj što na nebu stoluje, Gospod im se podruguje.

5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

Tad im veli u svom gnjevu, žestinom ih on zbunjuje:

6 „Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟

“TÓa ja kralja svog postavih nad Sionom, svojom svetom gorom.”

7 Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

Obznanjujem odluku Jahvinu: Gospodin mi reče: “Ti si sin moj, danas te rodih.

8 Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

Zatraži samo, i dat ću ti puke u baštinu, i u posjed krajeve zemaljske.

9 Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

Vladat ćeš njima palicom gvozdenÄom i razbit ih kao sud lončarski.”

10 Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

Opametite se sada, vi kraljevi, Urazumite se, suci zemaljski.

11 Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

Služite Jahvi sa strahom, s trepetom se pokorite njemu,

12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

da se ne razgnjevi te ne propadnete na putu, kad uskoro plane srdžba njegova. Blago svima koji se njemu utječu!