Salme 2
1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?
Tipongah Sithaw panoek ai kaminawk loe palungphui o moe, kaminawk loe avang ai hmuen to poek o?
2 Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:
Long siangpahrangnawk hoi ukkungnawk loe nawnto amkhueng o moe, Angraeng hoi anih mah situi bawh tangcae kami ih lok to aek o,
3 „Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!”
nihcae ih qui to taprawt pae pat si loe, nihcae ih sumqui doeh vaa pae o ving si, tiah a thuih o.
4 Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.
Vannawk ah anghnu kami loe pahnui tih: Angraeng mah nihcae to pahnuithui tih.
5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:
To naah anih mah nihcae to palungphuihaih hoiah thuitaek ueloe, kana parai koeh koi kaom ai anghmang thok khosakhaih to phasak tih.
6 „Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.”
Toe kaimah ih kaciim Zion mae nuiah, kaimah ih siangpahrang to kang hnutsak boeh, tiah anih mah thuih.
7 Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.
Angraeng mah ang thuih ih lok to ka thuih han; nang loe ka Capa ni; nang loe vaihniah kang tapen boeh, tiah ang naa.
8 Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.
Na hniah, to tih nahaeloe Sithaw panoek ai kaminawk to nang han qawk ah kang paek han, nihcae loe longboeng khoek to nang ih qawk ah om o tih.
9 Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.
Nihcae to sumboeng hoiah na uk ueloe, long laom pakhoih phaeng baktih toengah, nihcae to na vaa phaeng tih.
10 Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!
To pongah nangcae siangpahrangnawk, Palungha oh loe, long ukkungnawk thuitaekhaih lok to tahngai oh.
11 Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!
Zithaih palungthin hoiah Angraeng ih tok to sah oh loe, tasoeh takuenhaih hoiah anghoe oh.
12 Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!
Capa to mok oh, to tih ai nahaeloe Anih palungphui ueloe, nang loe loklam hoiah nang hmaa ving tih, anih loe palungphui cadoeh akra mak ai. Anih nuiah amha kaminawk boih loe tahamhoih o.
