Salme 19

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Tseize’ i likerañey ty engen’Añahare, misenge o tolom-pità’eo i lañelañey.

2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.

Handro an-kandro t’ie midoan-tsaontsy, haleñ’ an-kale te mitaron-kihitse.

3 En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.

Tsy aman-dañonañe tsy aman-tsara, tsy janjiñeñe o fiarañanaña’eo.

4 Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.

Fe manitsike ty tane toy o tali’ iareoo, pak’añ’olo-ty voatse toy o talili’eo; napo’e ama’e ao ty kivoho’ i àndroy.

5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.

Manahak’ i mpañenga miakatse i akiba’ey, mitreñe hoe fanalolahy miherereake an-day.

6 Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.

Hirik’angadon-dikerañ’eñe i fionjona’ey naho ty fiaria’e pak’ añ’olo’eo, vaho tsy eo ty mahafietake amy hatrovoha’ey.

7 Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.

Ki’e t’i Hà’ Iehovà, mañavao ty haveloñe; to ty taro’ Iehovà, mampahihitse ty sotra;

8 Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.

Mahity o fañè’ Iehovào, mampirebek’ arofo; hiringiri’e ty fandilia’ Iehovà, mpañazava fihaino;

9 Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.

Malio ty fañeveñañe am’ Iehovà, tsy mb’ia ho modo; vantañe o fizakà’ Iehovào hene mahity;

10 Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.

Mahasinda te amo volamenao, eka ndra volamena maro hiringiri’e; vaho mamy te amo tantele naho papi’e miorikeo;

11 De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.

mbore hatahatae’e i mpitoro’oy, ra’elahy ty tambe t’ie oriheñe.

12 Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.

Ia ty mahatsikarake o hila’eo? Liovo amo hakeo mietakeo iraho.

13 Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!

Afofio amo mpitoro’oo o fisengeañeo, tsy mone hamehe ahy. Halio tahiñe amy zao iraho, vaho ho hahañe ami’ty fiolañe losotse.

14 Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!

Ho no’o añ’atrefa’o abey o fivolam-bavakoo, naho ty fitsakorean-troko ry Iehovà, lamilamiko naho mpijebam-piaiko.