Salme 19
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.
in finem psalmus David caeli enarrant gloriam Dei et opera manuum eius adnuntiat firmamentum
2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.
dies diei eructat verbum et nox nocti indicat scientiam
3 En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.
non sunt loquellae neque sermones quorum non audiantur voces eorum
4 Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.
in omnem terram exivit sonus eorum et in fines orbis terrae verba eorum
5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.
in sole posuit tabernaculum suum et ipse tamquam sponsus procedens de thalamo suo exultavit ut gigans ad currendam viam suam
6 Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.
a summo caeli egressio eius et occursus eius usque ad summum eius nec est qui se abscondat a calore eius
7 Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.
lex Domini inmaculata convertens animas testimonium Domini fidele sapientiam praestans parvulis
8 Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.
iustitiae Domini rectae laetificantes corda praeceptum Domini lucidum inluminans oculos
9 Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.
timor Domini sanctus permanens in saeculum saeculi iudicia Domini vera iustificata in semet ipsa
10 Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.
desiderabilia super aurum et lapidem pretiosum multum et dulciora super mel et favum
11 De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
etenim servus tuus custodit ea in custodiendis illis retributio multa
12 Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
delicta quis intellegit ab occultis meis munda me
13 Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!
et ab alienis parce servo tuo si mei non fuerint dominati tunc inmaculatus ero et emundabor a delicto maximo
14 Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!
et erunt ut conplaceant eloquia oris mei et meditatio cordis mei in conspectu tuo semper Domine adiutor meus et redemptor meus
