Salme 19

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

[Psalm lal David] Kusrao fahkak ke wolana lun God, Ac yen engyeng uh fahkak ke orekma lun paol.

2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.

Len na len fahkak wolana lal Ac fong nu ke fong akkalemye lalmwetmet lal.

3 En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.

Wangin sramsram ac wangin pac kas; Wangin pusra lohngyuk,

4 Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.

Tusruktu, kas lalos fahsrelik nu fin faclu nufon Ac lohngyuk in acn nukewa fin faclu. God El orala acn sin faht uh inkusrao;

5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.

El sikme ke lotutang oana sie mwet pisrla, Ac oana sie mwet kasrusr su engan ac akola in kasrusr.

6 Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.

El mutawauk ke tafun faclu, Ac som nwe ke tafunyen ngia; Wangin ma ku in wikla liki fol kac.

7 Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.

Ma sap lun LEUM GOD suwosna, Pa sang ku sasu nu sin mwet. Sap lun LEUM GOD pwayena, Pa sang lalmwetmet nu sin mwet nikin.

8 Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.

Ma oakwuk lun LEUM GOD suwohs, Ac mwet su akos elos engan. Ma sap lun LEUM GOD suwoswos, Ac sang etauk nu sin mwet.

9 Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.

Ma wo se pa in sangeng sin LEUM GOD; Ma inge ac fah oan nwe tok. Nununku lun LEUM GOD suwohs Ac wo pacl nukewa.

10 Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.

Ma inge nukewa wo liki na gold oa, Ac emwem liki na honey.

11 De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.

Elos ase etauk nu sik, mwet kulansap lom. Ke nga akos, nga eis mwe insewowo lulap.

12 Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.

Su ku in sifacna akilen tafongla lal? Aknasnasyeyu liki ma sufal su nga tia akilen.

13 Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!

Oayapa sruokyuwi liki ma koluk su nga orala ke filang lun insiuk; Nikmet lela ma inge in kutangyula, Na nga ac fah suwohs Ac nasnas liki ma koluk lulap.

14 Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!

Lela kas in oalik, ac nunak insiuk in wo ye motom, O LEUM GOD, eot ku luk ac Mwet Lango luk.