Salme 19
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.
Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.
Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.
3 En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.
Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
4 Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.
Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,
5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.
naar Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. Paa Himlen rejste han Solen et Telt;
6 Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.
som en Brudgom gaar den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,
7 Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.
rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb naar til den anden. Intet er skjult for dens Glød.
8 Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.
HERRENS Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENS Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,
9 Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.
HERRENS Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENS Bud er purt, giver Øjet Glans,
10 Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.
HERRENS Frygt er ren, varer evigt, HERRENS Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,
11 De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.
12 Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
Din Tjener tager og Vare paa dem; at holde dem lønner sig rigt.
13 Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!
Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!
14 Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!
Værn ogsaa din Tjener mod frække, ej raade de over mig! Saa bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker naa frem for dit Aasyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!
