< Salme 18 >

1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Al Músico principal: Salmo de David, siervo de Jehová, el cual profirió á Jehová las palabras de este cántico el día que le libró Jehová de mano de todos sus enemigos, y de mano de Saúl. Entonces dijo: AMARTE he, oh Jehová, fortaleza mía.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Jehová, roca mía y castillo mío, y mi libertador; Dios mío, fuerte mío, en él confiaré; escudo mío, y el cuerno de mi salud, mi refugio.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Invocaré á Jehová, digno de ser alabado, y seré salvo de mis enemigos.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Cercáronme dolores de muerte, y torrentes de perversidad me atemorizaron.
5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
Dolores del sepulcro me rodearon, previniéronme lazos de muerte. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
En mi angustia invoqué á Jehová, y clamé á mi Dios: él oyó mi voz desde su templo, y mi clamor llegó delante de él, á sus oídos.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Y la tierra fué conmovida y tembló; y moviéronse los fundamentos de los montes, y se estremecieron, porque se indignó él.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Humo subió de su nariz, y de su boca consumidor fuego; carbones fueron por él encendidos.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Y bajó los cielos, y descendió; y oscuridad debajo de sus pies.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Y cabalgó sobre un querubín, y voló: voló sobre las alas del viento.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Puso tinieblas por escondedero suyo, su pabellón en derredor de sí; oscuridad de aguas, nubes de los cielos.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
Por el resplandor delante de él, sus nubes pasaron; granizo y carbones ardientes.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Y tronó en los cielos Jehová, y el Altísimo dió su voz; granizo y carbones de fuego.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Y envió sus saetas, y desbaratólos; y echó relámpagos, y los destruyó.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Y aparecieron las honduras de las aguas, y descubriéronse los cimientos del mundo, á tu reprensión, oh Jehová, por el soplo del viento de tu nariz.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Envió desde lo alto; tomóme, sacóme de las muchas aguas.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Libróme de mi poderoso enemigo, y de los que me aborrecían, aunque eran ellos más fuertes que yo.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Asaltáronme en el día de mi quebranto: mas Jehová fué mi apoyo.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Y sacóme á anchura: libróme, porque se agradó de mí.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
Hame pagado Jehová conforme á mi justicia: conforme á la limpieza de mis manos me ha vuelto.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Porque yo he guardado los caminos de Jehová, y no me aparté impíamente de mi Dios.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
Pues todos sus juicios estuvieron delante de mí, y no eché de mí sus estatutos.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
Y fuí íntegro para con él, y cauteléme de mi maldad.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Pagóme pues Jehová conforme á mi justicia; conforme á la limpieza de mis manos delante de sus ojos.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Con el misericordioso te mostrarás misericordioso, y recto para con el hombre íntegro.
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
Limpio te mostrarás para con el limpio, y severo serás para con el perverso.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Y tú salvarás al pueblo humilde, y humillarás los ojos altivos.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
Tú pues alumbrarás mi lámpara: Jehová mi Dios alumbrará mis tinieblas.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
Porque contigo desharé ejércitos; y con mi Dios asaltaré muros.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Dios, perfecto su camino: es acendrada la palabra de Jehová: escudo es á todos los que en él esperan.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
Porque ¿qué Dios hay fuera de Jehová? ¿y qué fuerte fuera de nuestro Dios?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Dios es el que me ciñe de fuerza, é hizo perfecto mi camino;
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Quien pone mis pies como [pies] de ciervas, é hízome estar sobre mis alturas;
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Quien enseña mis manos para la batalla, y será quebrado con mis brazos el arco de acero.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Dísteme asimismo el escudo de tu salud: y tu diestra me sustentó, y tu benignidad me ha acrecentado.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Ensanchaste mis pasos debajo de mí, y no titubearon mis rodillas.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Perseguido he mis enemigos, y alcancélos, y no volví hasta acabarlos.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Helos herido, y no podrán levantarse: cayeron debajo de mis pies.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
Pues me ceñiste de fortaleza para la pelea; has agobiado mis enemigos debajo de mí.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Y dísteme la cerviz de mis enemigos, y destruí á los que me aborrecían.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Clamaron, y no hubo quien salvase: [aun] á Jehová, mas no los oyó.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Y molílos como polvo delante del viento; esparcílos como lodo de las calles.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Librásteme de contiendas de pueblo: pusísteme por cabecera de gentes: pueblo que yo no conocía, me sirvió.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Así que hubo oído, me obedeció; los hijos de extraños me mintieron;
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Los extraños flaquearon, y tuvieron miedo desde sus encerramientos.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
Viva Jehová, y sea bendita mi roca; y ensalzado sea el Dios de mi salud:
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
El Dios que me da las venganzas, y sujetó pueblos á mí.
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
Mi libertador de mis enemigos: hicísteme también superior de mis adversarios; librásteme de varón violento.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Por tanto yo te confesaré entre las gentes, oh Jehová, y cantaré á tu nombre.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
El cual engrandece las saludes de su rey, y hace misericordia á su ungido, á David y á su simiente, para siempre.

< Salme 18 >