< Salme 18 >

1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Para el director del coro. Un salmo de David, el siervo del Señor, quien recitó palabras de su canción al Señor el día que lo salvó de todos sus enemigos y de Saúl. Él cantó así: Te amo, ¡Oh, Señor! Eres mi fuerza.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
El Señor es mi roca, mi fortaleza y mi Salvador. Él es mi Dios, la roca que me protege. Me cuida del peligro. Su poder es como un escudo, y me mantiene a salvo.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Clamo pidiendo la ayuda del Señor, quien merece toda alabanza, y me salvó de los que me odiaban.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Las sogas de la muerte me rodeaban, las aguas de la destrucción se agitaban sobre mí y me ahogaban.
5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
La tumba enrollaba sus cuerdas a mi alrededor, y la muerte me ponía trampas. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
En mi desesperación, clamé al Señor; oré a mi Dios pidiéndole ayuda. Oyó mi voz desde su Templo. Mi grito de ayuda llegó a sus oídos.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
La tierra se sacudió y tembló. Los fundamentos de las montañas se estremecieron por su ira.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Humo salió de sus fosas nasales y fuego de su boca. Había carbones ardientes quemándose delante de él.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Abrió los cielos y descendió, con nubes negras debajo de sus pies.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Cabalgando sobre un ángel voló, surcando los cielos sobre las alas del viento.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Se escondió en la oscuridad, cubriéndose con negras nubes tormentosas.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
Granizos y brasas de fuego salieron volando de su gloria y resplandor, pasando a través de nubes gruesas.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
La voz del Altísimo se escuchó como un trueno en el cielo. Entre el granizo y las brasas ardientes.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Lanzó sus flechas, dispersando a sus enemigos; guiándolos con sus rayos de luz.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Rugiste, ¡Oh Señor! Y por el poder del viento que salió de tus fosas nasales los valles del mar fueron expuestos, y las bases de la tierra quedaron al descubierto.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Bajó su mano desde arriba, me agarró y me sostuvo. Él me sacó de las aguas profundas.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Me rescató de mis enemigos más poderosos, de aquellos que me odiaban y que eran mucho más fuertes que yo.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Vinieron a mí en mi peor momento, pero el Señor me sostuvo.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Él me liberó, me rescató porque es mi amigo.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
El Señor me recompensó porque hago lo recto. Me ha retribuido porque soy inocente.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Porque he seguido los caminos de Dios. No he pecado alejándome de Él.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
He mantenido su ley en mi mente; no he ignorado sus mandamientos.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
Me hallo sin culpa ante sus ojos; me mantengo firme ante el pecado.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
El Señor me premió por hacer lo correcto. Y soy inocente ante sus ojos.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Pones tu confianza en aquellos que confían también; les muestras integridad a los íntegros.
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
Te muestras en toda tu pureza a aquellos que son puros, pero revelas tu inteligencia a los que son astutos.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Salvas al los humildes, pero haces caer a los orgullosos.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
¡Enciendes mi lámpara! Señor, Dios mío, ¡Iluminas mi oscuridad!
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
Contigo, puedo pelear contra una tropa de soldados; contigo, Dios mío, puedo trepar las paredes de una fortaleza.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Los caminos de Dios son perfectos. La palabra de Dios es fiel. Es un refugio y un escudo para todos aquellos que vienen en busca de protección.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
Porque, ¿Quién es Dios si no es nuestro Señor? ¿Quién es la roca, si no es nuestro Dios?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Dios me da fortaleza y me mantiene a salvo.
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Él me hace ir a pasos firmes como el venado. Me da la seguridad que necesito para caminar por las alturas sin miedo.
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Me enseña a pelear en una batalla. Me da la fuerza para tensar arcos de bronce.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Me proteges con la coraza de tu salvación; me apoyas con tu diestra poderosa; tu poder me ha hecho crecer.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Me diste un espacio en el cual caminar, e impediste que mi pie resbalara.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Perseguí a mis enemigos, y los atrapé. No volví hasta que los hube destruido a todos.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Los retuve en el piso, y no se pudieron levantar. Cayeron ante mis pies.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
Me hiciste fuerte para la batalla; hiciste que todos aquellos que se levantaron en mi contra, cayeran de rodillas ante mí.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Hiciste que mis enemigos huyeran. Destruí a todos mis enemigos.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Lloraron y clamaron por ayuda, pero nadie vino a rescatarlos. Incluso llamaron al Señor, pero él no respondió.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Los desmenucé hasta el polvo, como el polvo que se esparce con el viento. Los pisoteé como al lodo de las calles.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Me rescataste del pueblo rebelde. Me hiciste gobernador de las naciones. Personas que no conocía, ahora me sirven.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Tan pronto como oyen de mí, obedecen. Los extranjeros tiemblan ante mi presencia.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Temen, y salen temblando de sus refugios.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
¡El Señor vive! ¡Bendita sea mi roca! ¡Que el señor que salva sea alabado!
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
El Señor fue mi vengador, sometió a los pueblos debajo de mí,
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
Me rescató de aquellos que me odiaban. Tú, Señor, me proteges de aquellos que se rebelan contra mí. Me salvas de los hombres violentos.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Por eso te alabaré entre as naciones, Señor. Cantaré alabanzas acerca de quien tú eres.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
Has salvado al rey tantas veces, mostrándole tu amor inefable a David, tu ungido, y a sus descendientes para siempre.

< Salme 18 >