Salme 18
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Načelniku godbe, Davida hlapca Gospodovega; kateri je govoril Gospodu té pesmi besede v dan, ko ga je bil rešil Gospod iz roke vseh sovražnikov njegovih, kakor iz roke Savlove. In rekel je: Iz osrčja svojega bodem te ljubil, Gospod, moja krepost.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Gospod, skala moja in grad moj in rešitelj moj; Bog mogočni moj, pečina moja, kamor pribegam, ščit moj in blaginje moje rog, višina moja.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Hvaljenega kličem Gospoda in rešujem se sovražnikov svojih.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Obdajajo me smrtne bolečine in malopridnih hudourniki me strašijo.
Groba bolečine me obhajajo, smrtne zanke so mi na poti. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
V stiski svoji kličem Gospoda, in do Boga svojega vpijem; iz svetišča svojega usliši moj glas, in vpitje moje predenj pride do ušes njegovih:
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
In stresa se in giblje zemlja, in podloge gorâ se majó; stresajo se pa, ko se mu vname jeza.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Dim se vali skozi nos njegov in ogenj požrešen iz ust njegovih; žarjavica goreča gre od njega.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
In nagne nebo ter stopi dol, z mrakom pod svojimi nogami,
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
In sedeč na kerubih leti, in plava na vétrovih perotih.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Temo si napravi v zavetje svoje, okolo sebe za šator svoj; temotne vode, gošče gornjih oblakov.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
Od svita pred njim prehajajo gosti oblaki njegovi, toča in žarjavica ognjena.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Na nebesih grmi Gospod in z višave izhaja glas njegov, toča in žarjavica ognjena.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Tako proži pušice svoje, razsipa jih in strele meče ter jih podi.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Prikazujejo se tudi najnižje struge vodâ, in razgrinjajo se podloge vesoljne zemlje od hudovanja tvojega, Gospod, od sape tvojega nosú.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Iz višine poseže ter me potegne gor, izvleče me iz mnogih vodâ.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Reši me neprijatelja mojega močnejšega, in sovražnikov mojih, ko so krepkejši od mene.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Srečujejo me ob času nadloge moje, tedaj mi je za palico Gospod:
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
In izpelje me na prosto; reši me, ker me ima rad.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
Podeljuje mi Gospod po pravičnosti moji; po čistosti mojih rok mi povrača.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Ker se držim potov Gospodovih, ter se ne obračam krivično od svojega Boga;
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
Ker so vse sodbe njegove pred mojimi očmi; in postav njegovih ne odvračam od sebe:
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
Ker sem pošten pred njim, in se varujem, da ne ravnam krivično.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Povrača mi Gospod po pravičnosti moji; po čistosti mojih rok pred njegovimi očmi.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Z dobrotljivim izkazuješ se dobrotljivega, s poštenim možem izkazuješ se poštenega.
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
S čistim kažeš se čistega, ali popačenemu nasprotuješ.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Ker ti otimaš ljudstvo ubogo, prevzetne pa oči ponižuješ.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
Dà, svetilo moje razsvetljuješ; Gospod, moj Bog razjasnjuje moje temé.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
S teboj namreč prodiram skozi krdelo, in z Bogom svojim preskakujem zid.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Tega Boga mogočnega pot je poštena; govor Gospodov ves čist; ščit je vsem, kateri pribegajo k njemu.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
Ker kdo je Bog razen Gospod? in kdo skala razen naš Bog?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Ta je Bog mogočni, ki me opasuje z močjo, in dela pošteno mojo pot:
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Storivši noge moje kakor jelenom, da me stavi na višino mojo;
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Boja uči roke moje; tako da zlomi lok jekleni roka moja.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Ker daješ mi ščit blaginje svoje, in desnica tvoja me podpira, in krotkost tvoja me povišuje.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Hoji moji razširjaš prostor moj; in členki mojih nog ne omahujejo.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Sovražnike svoje podim in dohajam jih; in ne povrnem se, dokler jih nisem uničil.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Zdrobim jih tako, da ne morejo več vstati, padajoč pod noge moje.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
Opasuješ me namreč z močjo za vojsko; pod me podiraš nje, ki se spenjajo zoper mene.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
In neprijateljev mojih tilnik mi podajaš; da ugonobim sovražnike svoje.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Vpijejo, a ni ga, da jih reši; h Gospodu, a ne usliši jih.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Zatorej jih razmeljem kakor prah pred vetrom; kakor blato na ulicah jih drobim.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Oproščaš me prepirov ljudstva; staviš me narodom na čelo; ljudstvo, katerega nisem poznal, služi mi:
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Na sluh ušesa so mi pokorni; tujci se mi udajajo lažnjivo;
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Tujci padajo in pritrepetavajo iz gradov svojih.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
Gospod živi in blagoslovljena skala moja; zatorej naj se povišuje Bog blaginje moje.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
Bog ta mogočni, ki mi daje maščevanje, in spravlja ljudstva pód me;
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
Rešuje me sovražnikov mojih; tudi nad nje, ki se spenjajo zoper mene, povzdignil si me; možu silovitemu si me iztrgal.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Zatorej te bodem slavil med narodi, Gospod, in prepeval bodem tvojemu imenu:
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
Da veliko blaginjo vsakoršno podeljuješ svojemu kralju, in izkazuješ milost maziljencu svojemu, Davidu in semenu njegovemu na veke.
