Salme 18
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Til sangmesteren; av Herrens tjener David, som talte denne sangs ord til Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd. Og han sa: Herre, jeg har dig hjertelig kjær, min styrke!
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Herren er min klippe og min festning og min frelser; min Gud er min klippe, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens rep omspente mig, og fordervelsens strømmer forferdet mig.
Dødsrikets rep omgav mig, dødens snarer overfalt mig. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for ham, til hans ører.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Da rystet og bevet jorden, og fjellenes grunnvoller skalv, og de rystet, for hans vrede var optendt.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Og han fór på kjeruber og fløi, og han fór hastig frem på vindens vinger.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Han gjorde mørke til sitt dekke, rundt omkring sig til sitt skjul, mørke vann, tykke skyer.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
Frem av glansen foran ham fór hans skyer frem, hagl og gloende kull.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Og Herren tordnet i himmelen, den Høieste lot sin røst høre, hagl og gloende kull.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Og han utsendte sine piler og spredte dem omkring - lyn i mengde og forvirret dem.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Da kom vannenes strømmer til syne, og jordens grunnvoller blev avdekket ved din trusel, Herre, for din neses åndepust.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Han fridde mig ut fra min sterke fiende og fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
For alle hans lover hadde jeg for øie, og hans bud lot jeg ikke vike fra mig.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
Og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter mine henders renhet for hans øine.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise mann viser du dig rettvis,
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
For du frelser elendige folk, og du fornedrer høie øine.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
For du lar min lampe skinne; Herren min Gud opklarer mitt mørke.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, og ved min Gud springer jeg over murer.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe, uten vår Gud?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Den Gud som omgjorder mig med kraft og gjør min vei fri for støt,
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
som gir mig føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider,
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
som oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Og du gir mig din frelse til skjold, og din høire hånd støtter mig, og din mildhet gjør mig stor.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Jeg forfølger mine fiender og når dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Jeg knuser dem, så de ikke makter å reise sig; de faller under mine føtter.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Og mine fiender lar du vende mig ryggen, og mine avindsmenn utrydder jeg.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
De roper, men der er ingen frelser - til Herren, men han svarer dem ikke.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Og jeg knuser dem som støv for vinden, jeg tømmer dem ut som søle på gatene.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Du redder mig fra folkekamper, du setter mig til hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenmer, tjener mig.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Bare de hører om mig, blir de mig lydige; fremmede kryper for mig.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses Gud,
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
som frir mig ut fra mine fiender; ja, over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Derfor vil jeg prise dig iblandt hedningene, Herre, og lovsynge ditt navn.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
Han gjør frelsen stor for sin konge, han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
