Salme 18
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
In finem, puero Domini David, qui locutus est Domino verba cantici huius, in die, qua eripuit eum Dominus de manu omnium inimicorum eius, et de manu Saul, et dixit: Diligam te Domine fortitudo mea:
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Dominus firmamentum meum, et refugium meum, et liberator meus. Deus meus adiutor meus, et sperabo in eum. Protector meus, et cornu salutis meæ, et susceptor meus.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Laudans invocabo Dominum: et ab inimicis meis salvus ero.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Circumdederunt me dolores mortis: et torrentes iniquitatis conturbaverunt me.
Dolores inferni circumdederunt me: præoccupaverunt me laquei mortis. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
In tribulatione mea invocavi Dominum, et ad Deum meum clamavi: et exaudivit de templo sancto suo vocem meam: et clamor meus in conspectu eius, introivit in aures eius.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Commota est, et contremuit terra: fundamenta montium conturbata sunt, et commota sunt, quoniam iratus est eis.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Ascendit fumus in ira eius: et ignis a facie eius exarsit: carbones succensi sunt ab eo.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Inclinavit cælos, et descendit: et caligo sub pedibus eius.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Et ascendit super cherubim, et volavit: volavit super pennas ventorum.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Et posuit tenebras latibulum suum, in circuitu eius tabernaculum eius: tenebrosa aqua in nubibus aeris.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
Præ fulgore in conspectu eius nubes transierunt, grando et carbones ignis.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Et intonuit de cælo Dominus, et Altissimus dedit vocem suam: grando et carbones ignis.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Et misit sagittas suas, et dissipavit eos: fulgura multiplicavit, et conturbavit eos.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Et apparuerunt fontes aquarum, et revelata sunt fundamenta orbis terrarum: Ab increpatione tua Domine, ab inspiratione Spiritus iræ tuæ.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Misit de summo, et accepit me: et assumpsit me de aquis multis.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Eripuit me de inimicis meis fortissimis, et ab his qui oderunt me: quoniam confortati sunt super me.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Prævenerunt me in die afflictionis meæ: et factus est Dominus protector meus.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Et eduxit me in latitudinem: salvum me fecit, quoniam voluit me.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
Et retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam, et secundum puritatem manuum mearum retribuet mihi:
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Quia custodivi vias Domini, nec impie gessi a Deo meo.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
Quoniam omnia iudicia eius in conspectu meo: et iustitias eius non repuli a me.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
Et ero immaculatus cum eo: et observabo me ab iniquitate mea.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Et retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam: et secundum puritatem manuum mearum in conspectu oculorum eius.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Cum sancto sanctus eris, et cum viro innocente innocens eris:
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
et cum electo electus eris: et cum perverso perverteris.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Quoniam tu populum humilem salvum facies: et oculos superborum humiliabis.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
Quoniam tu illuminas lucernam meam Domine: Deus meus illumina tenebras meas.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
Quoniam in te eripiar a tentatione, et in Deo meo transgrediar murum.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Deus meus impolluta via eius: eloquia Domini igne examinata: protector est omnium sperantium in se.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
Quoniam quis Deus præter Dominum? aut quis Deus præter Deum nostrum?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Deus qui præcinxit me virtute: et posuit immaculatam viam meam.
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Qui perfecit pedes meos tamquam cervorum, et super excelsa statuens me.
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Qui docet manus meas ad prælium: et posuisti, ut arcum æreum, brachia mea.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Et dedisti mihi protectionem salutis tuæ: et dextera tua suscepit me: Et disciplina tua correxit me in finem: et disciplina tua ipsa me docebit.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Dilatasti gressus meos subtus me: et non sunt infirmata vestigia mea:
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Persequar inimicos meos, et comprehendam illos: et non convertar donec deficiant.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Confringam illos, nec poterunt stare: cadent subtus pedes meos.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
Et præcinxisti me virtute ad bellum: et supplantasti insurgentes in me subtus me.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Et inimicos meos dedisti mihi dorsum, et odientes me disperdidisti.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Clamaverunt, nec erat qui salvos faceret, ad Dominum: nec exaudivit eos.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Et comminuam eos, ut pulverem ante faciem venti: ut lutum platearum delebo eos.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Eripies me de contradictionibus populi: constitues me in caput Gentium.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Populus, quem non cognovi, servivit mihi: in auditu auris obedivit mihi.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Filii alieni mentiti sunt mihi, filii alieni inveterati sunt, et claudicaverunt a semitis suis.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
Vivit Dominus, et benedictus Deus meus, et exaltetur Deus salutis meæ.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
Deus qui das vindictas mihi, et subdis populos sub me, liberator meus de inimicis meis iracundis.
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
Et ab insurgentibus in me exaltabis me: a viro iniquo eripies me.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Propterea confitebor tibi in nationibus Domine: et nomini tuo psalmum dicam,
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
magnificans salutes regis eius, et faciens misericordiam christo suo David, et semini eius usque in sæculum.
