Salme 18
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Ra Anumzamoka nagra navesigantoe, nagri hanavea Kagrake mani'nane.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Ra Anumzamo'a ra haveni'ane, vihuni'a mani'neno nagura nevaziankina, agripinka frakugeno hankoni'a mani'neno nagura nevazie. Ra Anumzamo'a nagri hankone hankavenine nazahu have mani'neno, fraki kumani'a mani'ne.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Nagra Ra Anumzamofonku nunamu hu'na antahigogeno, ha' vahe'nimofo azampintira naza hu'neanki'na, Ra Anumzamofona ra agi nemina agi'a hentesga hugahue.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Nofi'mo nazeri kagiankna huno fri'zamo'a nazeri kanegigeno, ti hageno refiteankna huno hazenkezamo'a refitenante'ne.
Hagi fri'zamo'a nofikna huno anaki nenantegeno, fri'zamo'a krifumo zagagafa azeriankna huno naze'nerie. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
Hagi nagra narimpa natazane knazanifi mani'nena Ra Anumzamofona krafage hunentogeno, Agra ra mono noma'afinti ana krafageni'a agesa anteno antahi'ne.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Hagi mopamo'a imi e'nerigeno, toretore nehigeno, agonamofo tramo'a kazakaza hu'ne. Na'ankure Ra Anumzamofona arimpa ahenegeno anara hu'ne.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Hagi agonagampintira toki nehigeno, agipintira maka'zama tefanene hu tevemo hagana hagana nehigeno, teve tankanu'zamo ankanuferami ankanuferami hu'ne.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Hagi Agra mona kafana erinagino ne-egeno, agagusamofo fenka kaziga haninentake hampo me'ne.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Hagi serafimie nehaza ankeromofo agofetu hareno ne-eno, zaho'mofo agekonare mani'neno hareno evu'ne.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Hagi haninu agra'a azeri ano nevazino, koma neria hamponteti Agra'a azeri ano vazinte'ne.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
Hagi masazama'amo'a ana hampona rupapa huno nevigeno, komopa komo'a nehigeno, tevemo'a teragareno vuno eno huno erami'ne.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Hagi marerifa Ra Anumzamo monafinkati kema nehigeno'a, agerumo'a tusi'a monage hiaza hu'ne. Hagi kema nehigeno'a, tevemo'a ankanuferamino vuno eno nehigeno, komopa komo'a hu'ne.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Hagi Agra keve'aramina ahetreno ha' vahe'a zamahe panani nehuno, tusi'a masa'areti kopasinamo ru marave marave hiaza huno zamahe savri hu'ne.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Hagi Ra Anumzamoka kasimu'ma nentankeno'a, hagerimo'a apapa huno vuno eno higeno mopa fore nehigeno, tusi'a keri fore higeno, mopama azeri'nea tra'mo'a amate me'ne.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Hagi Ra Anumzamo'a monafinka mani'neno azana antefenka atreno, hagerimo nazeri nakri'za nehigeno naza huno navre'ne.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Hagi hanavenentake ha' vahe'mo'zama nahe'zama nehazageno'a, Agra naza nehuno zamavaresrama hunantaza vahepinti'enena naza hu'ne. Na'ankure ha' vahe'nimo'za hanavenentake hu'za nagri nagatere'nazagu anara hu'ne.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Ha' vahenimo'za hanaveni'ama omnea knafi hara eme hunante'nazanagi, Ra Anumzamo'a naza hu'ne.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Hago Agra navareno nagu'vazinia kumapi ome nantene. Na'ankure Agra nagria muse hunante'negu anara hu'ne.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
Hagi Ra Anumzamo'ma knare'ma hunante'neana, nagrama fatgo navunava'ma hu'noa zante nona huno mizani'a nami'ne. Nazamo'a agru higena mago hazenke'ma osu'noa zante, nona huno mizana nami'ne.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Na'ankure nagra Ra Anumzamofona kasege'a amage nentena, nagra havi navu'navara hu'na Anumzamofona otre'nogu huno anara hu'ne.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
Nagra kasegea mika amage nentena, magore hu'na tra ke'a ruotagre'noe.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
Nagra kumira nosuna, Ra Anumzamofo avufina kumi'ma huzankura kegava hu'na mani'noe.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Ana hu'negu Ra Anumzamo'a knare navu'nava'ma hunore nona huno mizana nami'ne. Na'ankure Agrama keana nagri nzampina hazenke'zana omneno agru hu'negu huno, anara hu'ne.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Hagi manifatgoma huza maniza vahera, fatgo kavukva hunezamantenka, hazenkezmima omne vahera knare kavukva hunezmantane.
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
Hagi agruma hu'nea zamavu zamava'ma nehaza vahera, agru hu'nea kavukava hunezmantenka, fatgoma osu zamavuzamava nehaza vahera, fatgo kavukva hunka, ana avu'avazantera nona hunezmantane.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Hagi zamavufagama anteramiza maniza vahera zamazeri antesaga nehunka, zamavufagama antemareriza vahera zamazeri fenkami netrane.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
Hagi Ra Anumzamoka Kagra tavira rekru hunenantenka, hanizana nagripintira eri netrane.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
Hagi Anumzanimoka Kagra nzahankena hanave ha' vaheni'a nezamahe'na, Kagra nzahankena ranra kuma kegina takaure'na nevue.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Anumzamofo avu'avamo'a knare hu'ne. Ra Anumzamoka ke'mo'a tamage ke me'ne. Hagi Agra hankogna hu'nege'za vahe'mo'za agripinka ome franekize.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
E'ina hunanku ina Anumzamo kagri knara huno Ra Anumzana mani'ne? Magore huno ra anumzana omani'neanki, tagri Anumzamoka Kagrake hanavenentake havetia mani'nenka, kva hunerantane.
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Hagi magoke Anumzamo agrake hanavea nenamino, fatgo kantera knare huno navareno nevie.
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Hagi Agra nagiamofona azeri hanavetige'na dia afumo'zama nehazaza hu'na agona morusapina vano nehu'na, tarakara nosue.
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Hagi Ra Anumzamo'a ha'ma hu'zana rempi hunenamino, hanave namige'na bronsireti tro hu'naza hanavenentake atia erigrinkenke nehue.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Hagi Ra Anumzamoka Kagra nagu'vazi hanko nenaminka, tamaga kazanu nazerisga hankena, hara hu'na vahe'mokizmi zamavurera nagine vahera mani'noe.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Hagi nagamo'ma krarizankura Kagra ranka varinantanke'na traka osu nevue.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Hagi nagra ha' vaheni'a zamarotago hu'na ome zamazeneri'na, zamarotago huge'na otre'noanki, zamarotago huvava hu'na miko zazmia eri haviza nehu'na zamahe vagare'noe.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Hagi nagra zamahe'na rehapatuge'za, nagafi ufrinte efrinte hu'za oratigara osu'naze.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
Hagi ha' vaheni'anema ha'ma hanua hanavea Kagra nenaminka, ha' vaheni'a zamatranke'za nagafi eme kepri hunante'naze.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Hagi Kagra ha' vaheni'a zamazeri koro hanke'za, zamefira rukrahe hu'za onke fre'za vazage'na, zamavesrama hunenantaza vahera mika zamahe vagare'noe.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Hagi zamazama hanaza vaheku kezati'nazanagi, magomo'e huno zamaza osige'za, Ra Anumzamofonku taza huo hu'za hazanagi, zamaza osu'ne.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Hagi nagra ha' huzmante'na zamahe kasopoge'za, zahomo kugusopa eri hareno vuno eno hiankna hu'za miko kokantega umani emani hu'naze. Hagi ha' vaheni'a ha' huzmantena zamahena rehapatuge'za, kampi hapa kna hu'naze.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Hagi Kagra ha'ma renenantazagenka, nagu'vazinka nzamahankena ha' vaheni'a hara huzamagatere'noe. Hagi Kagra kva vahera huhampri'nantake'na kumatamina kegava hu'noge'za, zamage'na antahina osu'noa vahe'mo'zanena nagri nagoraga manine'za erizani'a eri'naze.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Hagi nagri nagenkema miko kaziga vahe'mo'zama nentahiza, zamanogu nehu'za nagri nagafi anterami'za mani'naze.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Hagi ha' vahe'nimokizmia miko hanavezamia vagarege'za zamahirahiku nehu'za, fra'ma nekiza vihu'zamia atre'za nagrite e'naze.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
Hagi kasefa huno mani'nea Ra Anumzana nagri fraki havenia mani'neanki'na, agi'a ahentesga nehu'na, nagu'ma vazi'nea Anumzamofo agi'a ahentesga hugahue.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
Hagi ama ana Anumzamo, nagri'ma nazeri haviza hu'naza vahera nona huno zamazeri haviza nehuno, ru kazigati vahera zamavarenamige'za nagri nagafina mani'naze.
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
Ha' vahe'ni'mo'zama nahenaku nehazageno'a naguvazi'ne. Hagi hazenke vahe'mo'zama nazeri havizama hu'za nehazagenka Kagra nagu'vazi'nane.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
E'ina hu'nanku, maka kumapi vahepintira nagra muse zagamera hu'na Ra Anumzamoka kagia erisga hugahue.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
Hagi Kagra kinima nazeri oti'nana ne'kamo'na hanavea nenaminkena hara azeri agatenerogenka, Kagra masavema frenka huhampri nante'nana ne'mo'na kavesinenantenka Deviti'nane nagripinti'ma fore'ma hania vahera kavesi rante vava hugahane.
