Salme 18
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Ay-ayatenka, O Yahweh, a pagtaudan iti pigsak.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Ni Yahweh ti dakkel a batok, ti sarikedkedko, ti mangiyeg kaniak iti pannakasalaknib; isuna ti Diosko, ti dakkel a batok; Agkamangak kenkuana. Isuna ti kalasagko, ti sara ti pannakaisalakanko, ken ti natibker a pagkamangak.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Umawagak kenni Yahweh a maikari a mapadayawan, ket maisalakanakto manipud kadagiti kabusorko.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Pinulipulannak dagiti tali ni patay, ket linipusnak ti naapres a danum ti pannakadadael.
Naipulipul kaniak dagiti tali ti sheol; napalab-oganak iti silo ni patay. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
Iti pannakariribukko, immawagak kenni Yahweh; nagpatulongak iti Diosko. Nangngegna ti timekko manipud iti templona; nakadanon iti presensiana ti panagpatulongko; dimmanon daytoy kadagiti lapayagna.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Kalpasanna, nagun-gon ken nadayeg ti daga; nadayeg pay ken nagungon dagiti pundasion dagiti banbantay gapu ta nakaunget ti Dios.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Rimmuar ti asuk manipud iti agongna, ken gumilgil-ayab nga apuy ti rimuar iti ngiwatna. Dimmarang dagiti beggang gapu iti daytoy.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Linukatanna dagiti langit ket bimmaba, ken adda napuskol a sipnget iti sakaananna.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Nakasakay isuna iti maysa a kerubim ket timmayab; nagpangato isuna kadagiti payyak ti angin.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Pinagbalinna ti sipnget nga abbongna, napuskol nga ulep a napno iti danum iti tangatang.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
Manipud iti kimat iti sangoananna, nagtinnag dagiti uraro ken beggang.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Naggurruod ni Yahweh kadagiti langlangit! Nagpukkaw ti Kangangatoan ket nangibaon kadagiti uraro ken kimat. Imbiatna dagiti panana ket nawara dagiti kabusorna;
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
adu a kimat ti nangwarawara kadakuada.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Kalpasanna, nagparang dagiti pagayusan ti danum; nawaknitan dagiti pundasion ti lubong iti pukkawmo a makigubat, Yahweh— iti napigsa nga anges dagiti agongmo.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Inggaw-atna manipud ngato; iniggamannak! Ginuyodnak manipud iti naapres a danum.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Inispalnak manipud iti napigsa a kabusorko, manipud kadagiti gumurgura kaniak, ta napigsada unay para kaniak.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Immayda a maibusor kaniak iti aldaw ti pannakariribukko ngem ni Yahweh ti saranayko!
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Winayawayaannak iti nalawa a nawaya a lugar; insalakannak gapu ta naay-ayo isuna kaniak.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
Ginun-gonaannak ni Yahweh gapu iti kinalintegko; pinabaronak gapu ta nadalus dagiti imak.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Ta sinalimetmetak dagiti dalan ni Yahweh ken saanak a sidadangkes a timmallikud iti Diosko.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
Ta adda idin iti sangoanak dagiti nalinteg a bilinna; kasta met dagiti alagadenna, saanak a timmallikod kadagitoy.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
Saanak met a nagkurang iti sangoananna, ken inyadayok ti bagik iti basol.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Ngarud, insublinak ni Yahweh gapu iti kinalintegko, gapu ta nadalus dagiti imak iti imatangna.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Iti siasinoman a napudno, iparangmo ti bagim a napudno; iti maysa a tao nga awan pakapilawanna, iparangmo ti bagim nga awan pakapilawanna.
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
Iti siasinoman a nasin-aw, iparangmo ti bagim a nasin-aw; ngem nasikapka iti siasinoman a nakillo.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Ta isalakanmo dagiti maparparigat a tattao, ngem ipababam dagiti addaan napannakkel a matmata!
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
Ta gangtam ti pagsilawak; Lawagan ni Yahweh a Diosko ti kasipngetak.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
Ta kabaelak a lasaten ti maysa a bangen babaen kenka; babaen iti Diosko kabaelak a lagtoen ti maysa a pader.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Maipapan iti Dios: naan-anay ti wagasna. Nasin-aw ti sao ni Yahweh! Isuna ti kalasag iti amin a kumamang kenkuana.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
Ta siasino ti Dios no di laeng ni Yahweh? Siasino ti maysa a dakkel a bato no di laeng ti Diostayo?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Isu ti Dios a mangmangted iti pigsak a kasla maysa a barikes, a mangikabkabil kadagiti awan pakapilawanna a tattao iti dalanna.
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Papartakenna dagiti sakak a kasla maysa nga ugsa ken ikabilnak kadagiti banbantay!
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Sansanayenna dagiti imak para iti gubat ken dagiti takiagko a mangbiat iti pana a bronse.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Intedmo kaniak ti kalasag ti panangisalakanmo. Tinulongannak ti makannawan nga imam, ken pinatan-oknak ti pabormo.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Nangaramidka iti nalawa a lugar a pagbaddekak tapno saan a maikaglis dagiti sakak.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Kinamatko dagiti kabusorko ken tiniliwko ida; Saanak a nagsanud agingga a nadadaelda.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Rinumekko ida tapno saandan a makabangon; natuangda iti sakaanak.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
Ta inikkannak ti pigsak a kasla barikes a pakigubat; inkabilmo iti babaek dagiti tumakder a maibusor kaniak.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Intedmo kaniak dagiti teltel dagiti kabusorko; Pinarmekko dagiti gumurgura kaniak.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Nagpaarayatda, ngem awan ti uray maysa a nangisalakan kadakuada; immawagda kenni Yahweh, ngem saanna ida a sinungbatan.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Rinumekko ida iti napino a kasla tapuk iti angin; Inbellengko ida a kasla pitak kadagiti pagnaan.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Inispalnak manipud iti panagririri dagiti tattao. Pinagbalinnak nga ulo kadagiti nasion. Nagserbi kaniak dagiti tattao a saanko nga am-ammo.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Apaman a mangngegdak, agtulnogda kaniak; napilitan dagiti ganggannaet nga agruknoy kaniak.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Agpigpigerger dagiti ganggannaet a rimmuar kadagiti pagkamkamanganda.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
Sibibiag ni Yahweh; mapadayawan koma ti dakkel a batok. Maitan-ok koma ti Dios ti pannakaisalakanko.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
Daytoy ti Dios nga agibales para kaniak, a mangparparmek kadagiti nasion nga iturturayak.
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
Nawayawayaannak manipud kadagiti kabusorko! Pudno, intag-aynak iti ngatoen dagiti tattao a bumusor kaniak! Inispalnak kadagiti naranggas a tattao.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Ngarud, agyamanak kenka, Yahweh, kadagiti nasion; agkantaak a mangidaydayaw iti naganmo!
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
It-ited ti Dios ti naindaklan a balligi iti arina, ken ipakpakitana ti kinapudno iti tulagna iti pinulotanna, kenni David ken kadagiti kaputotanna iti agnanayon.
