Salme 18
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Pou direktè koral la. Yon sòm David, sèvitè SENYÈ a, ki te pale a SENYÈ a, pawòl a chan ke li te adrese bay SENYÈ a apre Li te delivre li soti nan men a tout lènmi li yo, e soti nan men a Saül. Konsa li te di: Mwen renmen Ou, O SENYÈ, fòs mwen.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
SENYÈ a se wòch mwen, sitadèl mwen e Delivrans mwen; Bondye mwen, wòch mwen, nan (sila) mwen jwenn pwoteksyon an.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Mwen rele SENYÈ a, ki dign pou bay lwanj; epi mwen sove de lènmi mwen yo.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Kòd lanmò yo te antoure mwen. Flèv mal ki sòti nan peyi a mò yo te teworize m.
Kòd peyi lanmò yo te antoure mwen; pèlen lanmò yo te parèt devan m. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
Nan gwo twoub mwen, mwen te rele SENYÈ a, e te kriye a Bondye pou sekou. Depi nan tanp li an, li te tande vwa m. Kri mwen pou sekou devan L te rive nan zòrèy Li.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Konsa, latè a te tranble. Fondasyon a mòn yo te tranble. Yo te ebranle nèt, akoz kòlè Li.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Lafimen te sòti nan nen L. Dife a devoran te soti nan bouch Li. Chalè li te limen chabon.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Anplis, Li te bese syèl la e te desann avèk fènwa byen pwès anba pye Li.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Li te monte sou yon cheriben, e te vole; Li te vole sou zèl a van yo.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Li te sèvi fènwa a tankou kote pou L kache, yon tant ki pou kouvri L. Fènwa nan dlo yo, nwaj pwès nan syèl yo.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
Soti nan gran klate devan L, gwo nwaj pwès Li yo, Lagrèl avèk chabon dife te pase.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Anplis, SENYÈ a te eklate nan syèl yo. Pi Pwisan an te fè vwa l sone: wòch lagrèl yo avèk chabon dife.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Li te voye flèch li yo deyò e te gaye yo. Avèk anpil gwo klate, Li te fè yo sove ale.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Konsa, gwo kanal dlo yo te parèt; Fondasyon mond yo te vin toutouni; ak repwòch Ou, O SENYÈ, lè gwo souf sòti nan nen Ou.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Li te voye soti an wo. Li te pran m. Li te rale mwen sòti nan pil dlo yo.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Li te delivre mwen nan men advèsè mwen byen fò; de (sila) yo ki te rayi mwen yo, paske yo te twò fò pou mwen.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Yo te konfwonte mwen nan jou malè mwen, men SENYÈ a te pwotèj mwen.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Li te mennen mwen fè m parèt nan yon bèl plas byen laj. Li te fè m sekou, akoz Li te pran plezi nan mwen.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
SENYÈ a te byen rekonpanse mwen selon ladwati mwen. Selon men m ki pwòp, Li fè m rekonpans.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Paske mwen te kenbe chemen SENYÈ a, epi mwen pa t janm kite Bondye mwen an.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
Paske tout òdonans Li yo te devan m. Mwen pa t janm mete règleman Li yo akote.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
Anplis, mwen te toujou san fot devan L, e mwen te rete lib de inikite m.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Pou sa, SENYÈ a te fè m rekonpans selon ladwati mwen, selon men pwòp ke Li te wè yo.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Avèk (sila) ki gen bon kè, Ou montre kè ki bon. Avèk (sila) ki san fot, Ou vin parèt san fot.
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
Avèk (sila) ki san tach, Ou montre li san tach Ou. Epi avèk (sila) ki kwochi a, Ou parèt koken.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Paske Ou sove yon pèp aflije, men (sila) ak zye ki leve wo yo, Ou bese yo.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
Paske SENYÈ a va lime lanp mwen. Se Bondye mwen an ki klere tenèb mwen.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
Paske avèk Ou, mwen kapab kouri sou yon ekip lame. Avèk Bondye mwen, mwen kab vòltije sou yon mi.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Pou Bondye, chemen Li san fot. Pawòl SENYÈ a pase a leprèv. Li se yon boukliye pou tout moun k ap pran sekou nan Li.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
Paske se kilès ke Bondye ye, sof ke SENYÈ a? Epi se kilès ki wòch la, sof ke Bondye nou an.
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Bondye ki mare senti m ak fòs, epi fè chemen mwen san fot la?
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Li fè pye m yo vin tankou sèf, epi fè m vin plase kote ki wo yo.
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Li antrene men m pou batay la, jiskaske men m ka koube banza ki fèt an bwonz.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Anplis, Ou te ban mwen boukliye sali Ou e men dwat Ou te ban soutyen. Se bonte Ou ki fè m gran.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Ou fè longè pa m yo lonje pi laj anba m, epi pye m pa t janm chape.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Mwen te kouri dèyè lènmi m yo, e mwen te pran yo. Mwen pa t fè bak jiskaske yo tout te fin manje nèt.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Mwen va frape yo jiskaske yo pa kab leve. Yo va tonbe anba pye mwen.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
Ou te mare senti m avèk fòs pou batay la. Ou te soumèt anba m (sila) ki te leve kont mwen yo.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Ou te, anplis, fè lènmi m yo vire do yo ban mwen; konsa mwen te detwi (sila) ki te rayi mwen yo.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Yo te kriye sekou, men pa t gen moun pou sove yo; menm a SENYÈ a, men Li pa t reponn yo.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Mwen te bat yo kraze fen tankou pousyè devan van; mwen te vide jete yo tankou labou nan lari.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Ou te delivre mwen devan yon pèp plen ak konfli; Ou te plase mwen kon chèf an tèt a nasyon yo; Yon pèp ke m pa menm konnen, se sèvitè mwen yo ye.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Depi yo tande, yo obeyi mwen. Etranje yo soumèt devan m.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Etranje yo vin disparèt devan m, epi vin sòti tranblan nan fò yo.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
SENYÈ a viv! Beni se wòch mwen an. Leve byen wo, se Bondye a sali mwen an.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
Bondye ki egzekite vanjans pou mwen an, e ki fè pèp yo soumèt anba m nan.
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
Se Li menm ki delivre m de lènmi mwen yo. Anverite, Ou leve m pi wo de (sila) ki fè rebèl kont mwen yo. Ou delivre mwen kont men lòm vyolans lan.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Pou sa, mwen va bay remèsiman a Ou menm pami nasyon yo, O SENYÈ, epi mwen va chante lwanj a non Ou.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
Li bay gran delivrans a wa Li a, epi montre lanmou dous Li a onksyone Li a, a David avèk desandan li yo jis pou tout tan.
