Salme 18
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Au chef des chantres. Par le serviteur de l’Eternel, David, qui prononça en l’honneur du Seigneur les paroles de ce cantique, lorsque l’Eternel l’eut délivré de la main de tous ses ennemis et de la main de Saül. Il dit: Je t’aime, ô Eternel, qui es ma force!
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Seigneur, tu es mon rocher et ma forteresse, un libérateur pour moi; mon Dieu tutélaire en qui je m’abrite, mon bouclier, mon puissant sauveur, mon rempart!
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Gloire, m’écrié-je, à l’Eternel, et je suis délivré de mes ennemis!
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Déjà m’enveloppaient les liens de la mort, les torrents de la perdition me faisaient frémir;
j’étais enlacé dans les réseaux de la tombe, surpris dans les filets de la mort. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
Dans ma détresse, j’invoque le Seigneur, je fais appel à mon Dieu; de son sanctuaire il entend ma voix, mon cri est monté à ses oreilles.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Soudain la terre oscille et tremble, les fondements des montagnes sont ébranlés, secoués par la colère de Dieu.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Des vapeurs s’exhalent, signe de son courroux; de sa bouche sort un feu dévorant, jaillissent de brûlantes étincelles.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Il incline les cieux et descend; sous ses pieds une brume épaisse.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Porté sur les chérubins, il vole, il plane sur les ailes du vent.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Des ténèbres il se fait une mystérieuse retraite, il s’enveloppe, comme d’un pavillon, des eaux obscures, d’opaques nuages.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
De l’éclat qui l’entoure s’élancent ses nuées, la grêle et des flammes ardentes.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Il tonne dans les cieux, l’Eternel, le Dieu suprême fait entendre sa voix, la grêle et les flammes ardentes.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Il décoche ses flèches et il les disperse, il lance des éclairs et les frappe de stupeur.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Le lit des fleuves s’est découvert, les fondements de la terre ont été mis à nu, à ta voix impérieuse, ô Eternel, au souffle du vent de ta colère.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Il étend d’en haut sa main, me saisit, me retire du sein des grandes eaux;
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
il me délivre de mon puissant ennemi, de mes adversaires trop forts pour moi.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Ils étaient à l’affût de mes malheurs, mais l’Eternel a été mon appui.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Il m’a mis au large, m’a sauvé parce qu’il m’aime.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
Le Seigneur me traite selon ma droiture, il récompense la pureté de mes mains.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
C’Est que je suis fidèle aux voies du Seigneur, jamais je n’ai trahi mon Dieu.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
Toutes ses lois me sont présentes, ses statuts, je ne m’en écarte point.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
Attaché à lui sans réserve, je me suis tenu en garde contre mes fautes.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Oui, le Seigneur m’a rémunéré selon ma droiture, selon la pureté de mes mains, dont ses yeux sont témoins.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Tu te montres aimant pour qui t’aime, loyal envers l’homme loyal,
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
sincère avec les cœurs purs, mais artificieux avec les pervers!
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Oui, tu viens en aide à un peuple humilié, et tu abaisses les yeux hautains.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
Oui, tu fais briller ma lumière! L’Eternel, mon Dieu, illumine mes ténèbres.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
Soutenu par lui, j’attaque un bataillon; grâce à mon Dieu, j’escalade un rempart.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Dieu puissant! parfaite est sa voie; la parole du Seigneur est infaillible, il est le bouclier de quiconque espère en lui.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
Qui est Dieu, hormis l’Eternel? Qui un rocher tutélaire, si ce n’est notre Dieu?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Ce Dieu me ceint de force, et me fait suivre une voie parfaite.
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Il rend mes pieds agiles comme ceux des biches, et m’installe sur mes hauteurs.
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Il instruit mes mains aux combats, mes bras à manier l’arc d’airain.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Tu me prêtes le bouclier de ton secours, ta droite est mon appui, ta bienveillance fait ma supériorité.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Tu donnes de l’aisance à mes pas, et empêches mes talons de chanceler.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Je poursuis mes ennemis, je les atteins; point de relâche que je ne les aie détruits.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Je les abats, ils ne pourront plus se relever, ils gisent désormais à mes pieds.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
C’Est toi qui m’as armé de vaillance pour la guerre, qui fais plier sous moi mes agresseurs;
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
mes ennemis, tu les fais fuir devant moi, et mes adversaires, j’en fais justice.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Ils s’adressent, à bout de ressources, à l’Eternel…: point de réponse!
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Je les écrase comme la poussière qu’emporte le vent, comme la fange des rues, je les pulvérise.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Tu me fais triompher des factions du peuple, tu me places à la tête des nations; des peuplades inconnues deviennent mes tributaires.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Au seul bruit de mon nom, ils se soumettent à moi, les fils d’un sol étranger me rendent hommage.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Les fils de l’étranger perdent courage, ils tremblent au fond de leurs retraites.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
Vivant est le Seigneur, et béni mon rocher! Glorifié le Dieu qui me protège!
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
O Dieu, c’est toi qui me procures vengeance, qui fais tomber des peuples à mes pieds;
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
qui m’arraches à mes ennemis, me fais triompher de mes agresseurs, et échapper aux hommes de violence.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Je te rends donc grâce, Seigneur, à la face des peuples, et je chante ta gloire,
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
ô toi qui assures de grandes victoires à ton roi, qui combles de bienfaits ton oint David et sa postérité à jamais!
