Salme 18
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Au chef de musique. Du serviteur de l’Éternel, de David, qui adressa à l’Éternel les paroles de ce cantique, le jour où l’Éternel l’eut délivré de la main de tous ses ennemis, et de la main de Saül. Et il dit: Je t’aimerai, ô Éternel, ma force!
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Éternel, mon rocher, et mon lieu fort, et celui qui me délivre! Mon Dieu, mon rocher, en qui je me confie, mon bouclier et la corne de mon salut, ma haute retraite!
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Je crierai à l’Éternel, qui est digne d’être loué, et je serai sauvé de mes ennemis.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Les cordeaux de la mort m’ont environné, et les torrents de Bélial m’ont fait peur;
Les cordeaux du shéol m’ont entouré, les filets de la mort m’ont surpris: (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
Dans ma détresse j’ai invoqué l’Éternel, et j’ai crié à mon Dieu: de son temple, il a entendu ma voix, et mon cri est parvenu devant lui à ses oreilles.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Alors la terre fut ébranlée, et trembla, et les fondements des montagnes furent secoués et furent ébranlés, parce qu’il était irrité.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Une fumée montait de ses narines, et un feu sortant de sa bouche dévorait; des charbons en jaillissaient embrasés.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Et il abaissa les cieux, et descendit; et il y avait une obscurité profonde sous ses pieds.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Il était monté sur un chérubin, et volait, et il planait sur les ailes du vent.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Il mit les ténèbres pour sa demeure secrète comme sa tente autour de lui, des ténèbres d’eaux, d’épaisses nuées de l’air.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
De la splendeur qui était devant lui, ses nuées épaisses passaient, de la grêle et des charbons de feu.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Et l’Éternel tonna dans les cieux, et le Très-haut fit retentir sa voix, – de la grêle et des charbons de feu.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Et il tira ses flèches et dispersa [mes ennemis]; il lança des éclairs et les mit en déroute.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Alors les lits des eaux parurent, et les fondements du monde furent mis à découvert, quand tu les tanças, ô Éternel, par le souffle du vent de tes narines.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
D’en haut il étendit [sa main], il me prit, il me tira des grandes eaux;
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Il me délivra de mon puissant ennemi et de ceux qui me haïssaient; car ils étaient plus forts que moi.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Ils m’avaient surpris au jour de ma calamité, mais l’Éternel fut mon appui.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Et il me fit sortir au large, il me délivra, parce qu’il prenait son plaisir en moi.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
L’Éternel m’a récompensé selon ma justice, il m’a rendu selon la pureté de mes mains;
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Car j’ai gardé les voies de l’Éternel, et je ne me suis point méchamment détourné de mon Dieu.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
Car toutes ses ordonnances ont été devant moi; et ses statuts, je ne les ai pas écartés de moi.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
Et j’ai été parfait avec lui, et je me suis gardé de mon iniquité.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Et l’Éternel m’a rendu selon ma justice, selon la pureté de mes mains devant ses yeux.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Avec celui qui use de grâce, tu uses de grâce; avec l’homme parfait, tu te montres parfait;
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
Avec celui qui est pur, tu te montres pur; et avec le pervers, tu es roide.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Car toi tu sauveras le peuple affligé, et tu abaisseras les yeux hautains.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
Car c’est toi qui fais luire ma lampe: l’Éternel, mon Dieu, fait resplendir mes ténèbres.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
Car, par toi, je courrai au travers d’une troupe, et, par mon Dieu, je franchirai une muraille.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Quant à Dieu, sa voie est parfaite; la parole de l’Éternel est affinée; il est un bouclier à tous ceux qui se confient en lui.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
Car qui est Dieu, hormis l’Éternel, et qui est un rocher, si ce n’est notre Dieu,
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Le Dieu qui me ceint de force et qui rend ma voie parfaite? –
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Qui rend mes pieds pareils à ceux des biches, et me fait tenir debout sur mes lieux élevés;
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Qui enseigne mes mains à combattre, et mes bras bandent un arc d’airain.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Et tu m’as donné le bouclier de ton salut, et ta droite m’a soutenu, et ta débonnaireté m’a agrandi.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Tu as mis au large mes pas sous moi, et les chevilles de mes pieds n’ont pas chancelé.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
J’ai poursuivi mes ennemis, et je les ai atteints; et je ne m’en suis pas retourné que je ne les aie consumés.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Je les ai transpercés, et ils n’ont pu se relever; ils sont tombés sous mes pieds.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
Et tu m’as ceint de force pour le combat; tu as courbé sous moi ceux qui s’élevaient contre moi.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Et tu as fait que mes ennemis m’ont tourné le dos; et ceux qui me haïssaient, je les ai détruits.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Ils criaient, et il n’y avait point de sauveur; [ils criaient] à l’Éternel, et il ne leur a pas répondu.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Et je les ai brisés menu comme la poussière devant le vent; je les ai jetés loin comme la boue des rues.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Tu m’as délivré des débats du peuple; tu m’as établi chef des nations; un peuple que je ne connaissais pas me servira.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Dès qu’ils ont entendu de leur oreille, ils m’ont obéi; les fils de l’étranger se sont soumis à moi en dissimulant.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Les fils de l’étranger ont dépéri, et ils sont sortis en tremblant de leurs lieux cachés.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
L’Éternel est vivant; et que mon Rocher soit béni! Et que le Dieu de mon salut soit exalté,
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
Le Dieu qui m’a donné des vengeances, et qui m’a assujetti les peuples,
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
Qui m’a délivré de mes ennemis! Même tu m’as élevé au-dessus de ceux qui s’élèvent contre moi, tu m’as délivré de l’homme violent.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
C’est pourquoi, Éternel! je te célébrerai parmi les nations, et je chanterai des cantiques à [la gloire de] ton nom.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
[C’est lui] qui a donné de grandes délivrances à son roi, et qui use de bonté envers son oint, envers David, et envers sa semence, à toujours.
