< Salme 18 >
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
To the Overseer. — By a servant of Jehovah, by David, who hath spoken to Jehovah the words of this song in the day Jehovah delivered him from the hand of all his enemies, and from the hand of Saul, and he saith: — I love Thee, O Jehovah, my strength.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Jehovah [is] my rock, and my bulwark, And my deliverer, My God [is] my rock, I trust in Him: My shield, and a horn of my salvation, My high tower.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
The 'Praised One' I call Jehovah, And from my enemies I am saved.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Compassed me have cords of death, And streams of the worthless make me afraid.
5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol )
Cords of Sheol have surrounded me, Before me have been snares of death. (Sheol )
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. ()
In mine adversity I call Jehovah, And unto my God I cry. He heareth from His temple my voice, And My cry before Him cometh into His ears.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
And shake and tremble doth the earth, And foundations of hills are troubled, And they shake — because He hath wrath.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Gone up hath smoke by His nostrils, And fire from His mouth consumeth, Coals have been kindled by it.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
And He inclineth the heavens, and cometh down, And thick darkness [is] under His feet.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
And He rideth on a cherub, and doth fly, And He flieth on wings of wind.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
He maketh darkness His secret place, Round about Him His tabernacle, Darkness of waters, thick clouds of the skies.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
From the brightness over-against Him His thick clouds have passed on, Hail and coals of fire.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
And thunder in the heavens doth Jehovah, And the Most High giveth forth His voice, Hail and coals of fire.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
And He sendeth His arrows and scattereth them, And much lightning, and crusheth them.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
And seen are the streams of waters, And revealed are foundations of the earth. From Thy rebuke, O Jehovah, From the breath of the spirit of Thine anger.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
He sendeth from above — He taketh me, He draweth me out of many waters.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
He delivereth me from my strong enemy, And from those hating me, For they have been stronger than I.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
They go before me in a day of my calamity And Jehovah is for a support to me.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
And He bringeth me forth to a large place, He draweth me out, because He delighted in me.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
Jehovah doth recompense me According to my righteousness, According to the cleanness of my hands, He doth return to me.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
For I have kept the ways of Jehovah, And have not done wickedly against my God.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
For all His judgments [are] before me, And His statutes I turn not from me.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
And I am perfect with him, And I keep myself from mine iniquity.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
And Jehovah doth return to me, According to my righteousness, According to the cleanness of my hands, Over-against his eyes.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
With the kind Thou showest Thyself kind, With a perfect man showest Thyself perfect.
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
With the pure Thou showest Thyself pure, And with the perverse showest Thyself a wrestler,
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
For Thou a poor people savest, And the eyes of the high causest to fall.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
For Thou — Thou lightest my lamp, Jehovah my God enlighteneth my darkness.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
For by Thee I run — a troop! And by my God I leap a wall.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
God! perfect [is] His way, The saying of Jehovah is tried, A shield [is] He to all those trusting in Him.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
For who [is] God besides Jehovah? And who [is] a rock save our God?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
God! who is girding me [with] strength, And He maketh perfect my way.
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Making my feet like hinds, And on my high places causeth me to stand.
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Teaching my hands for battle, And a bow of brass was brought down by my arms.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
And Thou givest to me the shield of Thy salvation, And Thy right hand doth support me, And Thy lowliness maketh me great.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Thou enlargest my step under me, And mine ankles have not slidden.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
I pursue mine enemies, and overtake them, And turn back not till they are consumed.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
I smite them, and they are not able to rise, They fall under my feet,
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
And Thou girdest me [with] strength for battle, Causest my withstanders to bow under me.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
As to mine enemies — Thou hast given to me the neck, As to those hating me — I cut them off.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
They cry, and there is no saviour, On Jehovah, and He doth not answer them.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
And I beat them as dust before wind, As mire of the streets I empty them out.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Thou dost deliver me From the strivings of the people, Thou placest me for a head of nations, A people I have not known do serve me.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
At the hearing of the ear they hearken to me, Sons of a stranger feign obedience to me,
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Sons of a stranger fade away, And are slain out of their close places.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
Jehovah liveth — and blessed [is] my rock, And exalted is the God of my salvation.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
God — who is giving vengeance to me, And He subdueth peoples under me,
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
My deliverer from mine enemies, Above my withstanders Thou raisest me, From a man of violence dost deliver me.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Therefore I confess Thee among nations, O Jehovah, And to Thy name I sing praise,
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
Magnifying the salvation of His king, And doing kindness to His anointed, To David, and to his seed — unto the age!