Salme 18
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
To victorie, the word of the Lord to Dauid; which spak the wordis of this song, in the dai in which the Lord delyuerede hym fro the hond of alle hise enemyes, and fro the hond of Saul; and he seide: Lord, my strengthe, Y schal loue thee; the Lord is my stidfastnesse, and my refuyt, and mi deliuerere.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Mi God is myn helpere; and Y schal hope in to hym. My defendere, and the horn of myn helthe; and myn vptakere.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
I schal preise, and ynwardli clepe the Lord; and Y schal be saaf fro myn enemyes.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
The sorewis of deth cumpassiden me; and the strondis of wickidnesse disturbliden me.
The sorewis of helle cumpassiden me; the snaris of deeth `bifor ocupieden me. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
In my tribulacioun Y inwardli clepide the Lord; and Y criede to my God. And he herde my vois fro his hooli temple; and my cry in his siyt entride in to hise eeris.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
The erthe was mouede togidere, and tremblede togidere; the foundementis of hillis weren troblid togidere, and weren moued togidere; for he was wrooth to hem.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Smoke stiede in the ire of hym, and fier brente out fro his face; coolis weren kyndlid of hym.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
He bowide doun heuenes, and cam doun; and derknesse was vndur hise feet.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
And he stiede on cherubym, and flei; he fley ouer the pennes of wyndis.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
And he settide derknesses his hidyng place, his tabernacle `in his cumpas; derk water was in the cloudes of the lowere eir.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
Ful cleer cloudis passiden in his siyt; hail and the coolis of fier.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
And the Lord thundrid fro heuene; and the hiyeste yaf his vois, hail and the coolis of fier `camen doun.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
And he sente hise arowis, and distriede tho men; he multipliede leytis, and disturblide tho men.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
And the wellis of watris apperiden; and the foundementis of the erthe weren schewid. Lord, of thi blamyng; of the brething of the spirit of thin ire.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
He sente fro the hiyeste place, and took me; and he took me fro many watris.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
He delyuerede me fro my strongeste enemyes; and fro hem that hatiden me, fro thei weren coumfortid on me.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Thei camen bifor me in the dai of my turment; and the Lord was maad my defendere.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
And he ledde out me in to breede; he maad me saaf, for he wolde me.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
And the Lord schal yelde to me bi my riytfulnesse; and he schal yelde to me bi the clennesse of myn hondis.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
For Y kepte the weies of the Lord; and Y dide not vnfeithfuli fro my God.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
For alle hise domes ben in my siyt; and Y puttide not awei fro me hise riytfulnessis.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
And Y schal be vnwemmed with hym; and Y schal kepe me fro my wickidnesse.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
And the Lord schal yelde to me bi my riytfulnesse; and bi the clennesse of myn hondis in the siyt of hise iyen.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
With the hooli, thou schalt be hooli; and with `a man innocent, thou schalt be innocent.
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
And with a chosun man, thou schalt be chosun; and with a weiward man, thou schalt be weiward.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
For thou schalt make saaf a meke puple; and thou schalt make meke the iyen of proude men.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
For thou, Lord, liytnest my lanterne; my God, liytne thou my derknessis.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
For bi thee Y schal be delyuered fro temptacioun; and in my God Y schal `go ouer the wal.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Mi God, his weie is vndefoulid, the speches of the Lord ben examyned bi fier; he is defendere of alle men hopynge in hym.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
For whi, who is God out takun the Lord? ethir who is God outakun oure God?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
God that hath gird me with vertu; and hath set my weie vnwemmed.
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Which made perfit my feet as of hertis; and ordeynynge me on hiye thingis.
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Which techith myn hondis to batel; and thou hast set myn armys as a brasun bouwe.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
And thou hast youe to me the kyueryng of thin helthe; and thi riythond hath vptake me. And thi chastisyng amendide me in to the ende; and thilke chastisyng of thee schal teche me.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Thou alargidist my paaces vndur me; and my steppis ben not maad vnstidefast.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Y schal pursue myn enemyes, and Y schal take hem; and Y schal not turne til thei failen.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
I schal al to-breke hem, and thei schulen not mowe stonde; thei schulen falle vndur my feet.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
And thou hast gird me with vertu to batel; and thou hast `supplauntid, ether disseyued, vndur me men risynge ayens me.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
And thou hast youe myn enemyes abac to me; and thou hast distried `men hatynge me.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Thei crieden, and noon was that maad hem saaf; `thei crieden to the Lord, and he herde not hem.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
And Y schal al to-breke hem, as dust bifor the face of wynd; Y schal do hem awei, as the cley of stretis.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Thou schalt delyuere me fro ayenseiyngis of the puple; thou schalt sette me in to the heed of folkis.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
The puple, which Y knewe not, seruede me; in the herynge of eere it obeiede to me.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Alien sones lieden to me, alien sones wexiden elde; and crokiden fro thi pathis.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
The Lord lyueth, and my God be blessid; and the God of myn helthe be enhaunsid.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
God, that yauest veniaunces to me, and makist suget puplis vndur me; my delyuerere fro my wrathful enemyes.
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
And thou schalt enhaunse me fro hem, that risen ayens me; thou schalt delyuere me fro a wickid man.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Therfor, Lord, Y schal knouleche to thee among naciouns; and Y schal seie salm to thi name.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
Magnyfiynge the helthis of his kyng; and doynge merci to his crist Dauid, and to his seed til in to the world.
