< Salme 18 >
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
To him that excelleth. A Psalme of Dauid the seruant of the Lord, which spake unto the Lord the wordes of this song (in the day that the Lord delivered him for the hande of all this enemies, and form the and of saul) and sayd, I will loue thee dearely, O Lord my strength.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
The Lord is my rocke, and my fortresse, and he that deliuereth me, my God and my strength: in him will I trust, my shield, the horne also of my saluation, and my refuge.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
I will call vpon the Lord, which is worthie to be praysed: so shall I be safe from mine enemies.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
The sorowes of death compassed me, and the floods of wickednes made me afraide.
5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol )
The sorowes of the graue haue compassed me about: the snares of death ouertooke me. (Sheol )
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. ()
But in my trouble did I call vpon the Lord, and cryed vnto my God: he heard my voyce out of his Temple, and my crye did come before him, euen into his eares.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Then the earth trembled, and quaked: the foundations also of the mountaines mooued and shooke, because he was angrie.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Smoke went out at his nostrels, and a consuming fire out of his mouth: coales were kindled thereat.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
He bowed the heauens also and came downe, and darkenes was vnder his feete.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
And he rode vpon Cherub and did flie, and he came flying vpon the wings of the winde.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
He made darkenes his secrete place, and his pauilion round about him, euen darkenesse of waters, and cloudes of the ayre.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
At the brightnes of his presence his clouds passed, haylestones and coles of fire.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
The Lord also thundred in the heauen, and the Highest gaue his voyce, haylestones and coales of fire.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Then hee sent out his arrowes and scattred them, and he increased lightnings and destroyed them.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
And the chanels of waters were seene, and the foundations of the worlde were discouered at thy rebuking, O Lord, at the blasting of the breath of thy nostrels.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
He hath sent downe from aboue and taken mee: hee hath drawen mee out of many waters.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
He hath deliuered mee from my strong enemie, and from them which hate me: for they were too strong for me.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
They preuented me in the day of my calamitie: but the Lord was my stay.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Hee brought mee foorth also into a large place: hee deliuered mee because hee fauoured me.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
The Lord rewarded me according to my righteousnes: according to the purenes of mine hands he recompensed me:
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Because I kept the wayes of the Lord, and did not wickedly against my God.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
For all his Lawes were before mee, and I did not cast away his commandements from mee.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
I was vpright also with him, and haue kept me from my wickednes.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Therefore the Lord rewarded me according to my righteousnesse, and according to the purenes of mine hands in his sight.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
With the godly thou wilt shewe thy selfe godly: with the vpright man thou wilt shew thy selfe vpright.
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
With the pure thou wilt shewe thy selfe pure, and with the froward thou wilt shewe thy selfe froward.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Thus thou wilt saue the poore people, and wilt cast downe the proude lookes.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
Surely thou wilt light my candle: the Lord my God wil lighten my darkenes.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
For by thee I haue broken through an hoste, and by my God I haue leaped ouer a wall.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
The way of God is vncorrupt: the worde of the Lord is tried in the fire: he is a shield to all that trust in him.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
For who is God besides the Lord? and who is mightie saue our God?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
God girdeth me with strength, and maketh my way vpright.
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
He maketh my feete like hindes feete, and setteth me vpon mine high places.
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
He teacheth mine hands to fight: so that a bowe of brasse is broken with mine armes.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Thou hast also giuen me the shield of thy saluation, and thy right hand hath stayed me, and thy louing kindenes hath caused me to increase.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Thou hast enlarged my steps vnder mee, and mine heeles haue not slid.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
I haue pursued mine enemies, and taken them, and haue not turned againe till I had consumed them.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
I haue wounded them, that they were not able to rise: they are fallen vnder my feete.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
For thou hast girded me with strength to battell: them, that rose against me, thou hast subdued vnder me.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
And thou hast giuen me the neckes of mine enemies, that I might destroy them that hate me.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
They cryed but there was none to saue them, euen vnto the Lord, but hee answered them not.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Then I did beate them small as the dust before the winde: I did treade them flat as the clay in the streetes.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Thou hast deliuered me from the contentions of the people: thou hast made me the head of the heathen: a people, whom I haue not knowen, shall serue me.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
As soone as they heare, they shall obey me: the strangers shall be in subiection to me.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Strangers shall shrinke away, and feare in their priuie chambers.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
Let the Lord liue, and blessed be my strength, and the God of my saluation be exalted.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
It is God that giueth me power to auenge me, and subdueth the people vnder me.
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
O my deliuerer from mine enemies, euen thou hast set mee vp from them, that rose against me: thou hast deliuered mee from the cruell man.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Therefore I will prayse thee, O Lord, among the nations, and wil sing vnto thy Name.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
Great deliuerances giueth hee vnto his King, and sheweth mercie to his anoynted, euen to Dauid, and to his seede for euer.