< Salme 18 >
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol )
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol )
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. ()
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.