Salme 18
1 Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
Keiman nangma kangailui Yahweh Pakai; Nangma hi kathahatna nahi.
2 Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
Yahweh Pakai hi kasongpi, kakulpi, chuleh eihuhhingpu ahin, Elohim ka Pathen hi kasongpi ahin eiveng tup jing ahi. Amahi kalumdal, eihuhhinga thahat chu ahin, chuleh kahoidohna munpi chu ahi.
3 Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
Keiman thangvah dinga lomtah Yahweh Pakai chu kakouvin, aman kamelmatea konnin eihuhdoh'in ahi.
4 Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Thina khoisatna chun eiumkimvel tan, manthahna twipi chun eichup tan ahi.
Damun lungkhamna chun eiumkimvelin, kalampi a thinan thang akam e. (Sheol h7585)
6 Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
Ka lungkham val phatnin Yahweh Pakai chu kakouvin, Elohim ka Pathen komma chun panpi ngaichan kataovin Aman ahouin thenga konnin kataona asangin ahi.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
Hi jouchun leiset akilingin akihot e. Molbul ho jeng jong kihot e ajeh chu Elohim Pathen lunghang a ahi.
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
Yahweh Pakai nah hom a meikhu ahung potdoh in, meikou gimneitah akam a konnin ahungkou doh'in chuleh Mei-am al lenglung Ama-a konnin ahung koudoh'in ahi.
9 Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
Aman vanho chu ahongdoh'in meilom thimletlut chu ahin chotphan ahung kumsuh in,
10 Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
Yahweh Pakai chu vantil pipui khat chunga atouvin, huipi chu alhavingin amangin alengin ahi.
11 Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
Yahweh Pakai chu muthim in ahung kitom in, meilom twi jingletlut pumin ahung lhungin ahi.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
Yahweh Pakai vah'in ahintom chu meilom satah'in ahinkhu khum in gelchang le mei-am chu gojuh'in ahung julhan ahi.
13 Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
Yahweh Pakai chu vanna konnin ahung kisen in hatchungnung ogin chu gelchang leh mei-am koulah achun akithongin ahi.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
Aman athalpi ahin kapmin agalmiho chu athe cheh'in, avah em lahlah chun amaho chu asuboi gamtan ahi.
15 Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
O Yahweh Pakai nangin nagalmi ho napho a lunghangtah a nakisen chun twikhanglen ato geijin akikangin, leiset bulpi jouse jong akeuvin aumjie.
16 Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
Aman vanna konnin akhut ahin lhangin eihin kaidoh'in, twipi thuh lah'a kon in jong eikaidoh'in ahi.
17 Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
Aman kagalmi hattah tah ho a konin eihuh doh in, kasang a hatjo ka dougal hoa kon in eihuhdoh'in ahi.
18 Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
Hahsatna kato pettah'in amahon eihin delkhum un ahinlah Yahweh Pakai in eipanpin ahi.
19 De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
Aman kahoidohna mun nah eipuilut in eihuhdoh tai ajeh chu ama kipana kahi.
20 Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
Yahweh Pakai in thildih kaboljeh in kipaman eipen mona kaneilou jeh'in eikiledohsah tai.
21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
Keiman Yahweh Pakai lampi kajui in, thilse lam jon'in Elohim Pathen'a kon'in kakiheimang poi.
22 Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
Keiman Yahweh Pakai chonphatna lampi kajui jingin, a Dan thupeh ho kapaidoh khapoi.
23 Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
Elohim Pathen masangah nolnabei kahin, chonsetna kon'in kaki kangse jing e.
24 Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
Yahweh Pakai in thildih kaboljeh in Aman kipaman eipejin ahi. Aman themmonabei kahi amui.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
Mikitah kom'ah nangmatah jong nakitah'in, monabei ho kom'ah monabei nahi.
26 Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
Milungtheng ho kom'ah nalungtheng in ahinlah miphalouho kom'ah nakhohjin ahi.
27 imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
Nangin mikineosah ho nahuhdohjin ahinla mikiletsah ho nasujumjin ahi.
28 Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
Nangin thaomei neidetpeh'in, Yahweh Pakai, Elohim ka Pathen'in kamuthim jong neisalvah peh e.
29 Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
Nangma hatna chun kagalmi hi neisuhchip peh'in Elohim ka Pathen toh kapankhom poupou leh itobang bang sang hijongleh kakal ngapchan ahi.
30 Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
Elohim Pathen lampi chu nolnabei ahi! Yahweh Pakai kitepna jouse alolhing jinge. Amahi ahuhdoh ding ngaicha jouse dinga lum le pho ahi.
31 Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
Yahweh Pakai tailou pathen dang um'am? Elohim Pathen tailou songpi det dang um'am?
32 Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
Hiche Elohim Pathen hin eihatdoh sah'in kalampi jong hoibitnapen ahisah ahi.
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Aman molsang hahsa chung dunga kadindet theina din kakeng jong sakhi keng bang'in atah sah e.
34 han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
Aman kakhut teni jong galsatna a manthei dingin agongin, kabanjang jong sum-eng thalpi loithei dingin ahatsah'in ahi.
35 Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
Nangman nagaljona lum chu neipetan nabanjetnin neipanhun ahi. Neikithopina hin eithupi sah'in ahi.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Nang man kakeng phang tenin alhonal louna dingin kalampi neikehlet peh'in ahi.
37 Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
Keiman kagalmite kadel'in kaman'in ahi; amahohi kajo kahsen katangpon ahi.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
Amahohi ahung ki thodoh jou louna diuvin kasat lhun kakeng noijah akijammun ahi.
39 Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
Nangin kagalsatna dingin thahatnan neivon in; Nangman kagalmite chu kakengphang noi a neikoipeh e.
40 Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
Nangin angongchang'u neichotpha sah'in eivetda ho jouse chu kasumang sohtan ahi.
41 Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
Amahon panpi athummun koiman ahung huhdoh pouve. Amahon Yahweh Pakai akouvun ahinla Aman adonbut pon ahi.
42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
Keiman amaho chu huilah a vutvai kithethang bangin tol ah kagoibong sel'in, bonlhoh lah'a kasunat gamatai.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
Nangin eihouse jing ho chungah galjona neipetan ahi. Nangin namtin vaipi chungah vaihom'in neipansah tan ahi. Kanahet phahlou miho jeng jong kalhachan ahungpang tauvin ahi.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
Kamin ajah jah'un kanoijah alut un gamchommi hojeng jong ka-anga akisunem gamtauvin ahi.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
Hansanna aneijou tapouvin kithing pumpum'in ka-ang ahinbel tauvin ahi.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
Yahweh Pakai ahing jinge, kasongpia apanjeh'in kathangvah e! Ka sochatna Elohim ka Pathen chu loupi jing tahen!
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
Amahi eibolse ho lethuh jinga Elohim ka Pathen chu ahin, aman namtin vaipi hi eisuhnem peh'in kanoijah eikoipeh tai.
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
Chuleh kagalmitea konnin eihuhdoh'in nangman kagalmiten aphah joulouna munnah neikoijin, eidouva mi-engse hoa konnin neihoidohsah tan ahi.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
Hichejeh hin O Yahweh Pakai namtin vaipi lah'a nathangvah ingkate, na min vahchoinan la sang nge.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
Nangin leng a natun pa din goljona loupitah chu napetai; Chuleh nathaonupa David leh achilhahte chunga nalungset longlou namusah e.
